Archive | June, 2023

Race, repræsentation og kolonial fortrængning

16 Jun

Indtil på søndag den 18.juni kan man opleve litteraturfestivalen LiteratureXchange i Aarhus. Vi har i den anledning genudgivet vores reportage fra festivalen i 2021.

I vores vores udsendelse fra juni 2021 er der blandt andet en diskussion af kolonialisme og race, som stadigvæk forekommer yderste aktuel. Vi er ikke kommet særlig meget længere end at sorte mennesker bare skal repræsentes bedre og mere i det offentlige rum – ligesom vi tidligere mente kvinderne skulle.

Spørgsmålet er om det har gjort kvinderne mere frie og om det vil hjælpe sorte mennesker, eller om kun en ganske lille elite får mere magt? – vi lader spørgsmålet stå.

Vi skriver med vilje ikke “People of Colour” (POC), fordi vi synes, at det er en alt for udflydende og diffus kategori, som ikke fortæller meget. Det sydafrikanske digter Makhosazana Xaba siger det klart og præcist i digtsamlingen “Tongues of their Morthers” fra 2008:

Call me not, a Woman of Colour

Please, call me not,
a woman of colour.
Call me, a black woman.
The name from my political context.
The name grounded in my experience.
The name I call myself, sometimes.

Call me, a black woman.