Archive | February, 2014

Øjne jeg aldrig glemmer

28 Feb

Hendes øjne glemmer jeg aldrig
søndag morgen tidligt
det er ikke lyst.

Jeg tager hende derhen hvor hun vil
vi taler, hun fortæller om veninder
og sine stiletter.

I dagene derefter
fortryder jeg
ikke at have bedt om lov
til at se de så omtalte
høje hæle.

Jeg undlader
at fortælle
om mine egne sko.

Du må aldrig
risikere at tage lyset
fra den kvinde
du begærer.

Men jeg havde
slet ikke noget mål
med hende.

Først da jeg så hendes øjne
og oplevede hvordan de bandt mig og hende
tæt sammen
vidste jeg
at kunne elske
kun kende.

Først lang tid senere
kom jeg igen til mig selv.

Meget tidligt søndag morgen triller jeg forbi Hotel D’Angleterre og videre til busstoppestedet ved metroen på Kongens Nytorv. Når der er alt for mange taxa’er på række i Gothersgade, kan det være en god idé at køre rundt om torvet – og hvis der ikke lige er en bus i sigte, er der ofte en kunde ved busstoppestedet. Denne morgen er ingen undtagelse. En kvinde vifter mig ind. Jeg tager hende med, intetanende, hvilken udsøgt fornøjelse det vil blive at køre hende til Amager. Bagefter kan jeg slet ikke forstå mig selv uden. Jeg opfører mig selvfølgelig uhyggeligt professionelt. Lige inden hun stiger ud af bilen, mærker jeg hendes bestemte og klare øjne, der hviler på mit ansigt. Selv en uges senere fornemmer jeg stadig den hinde, de har spundet om mit sind, som var hun en beskyttende engel sendt fra himlen.

Det sner i Husets Teater

24 Feb

Husets Teater på Vesterbro i København opfører – nogle dage endnu forestillingen SNE, der bygger på Orhan Pamuks formidable roman af samme navn. Det er ligegyldigt om handlingen udspiller sig i Tyrkiet eller som i forestillingen i en lille tysk by. Temaerne i forestillingen er hyper-aktuelle og knytter sig bestemt ikke til den eller den verdensdel, men dem alle.

Der er nok en eller anden slags logik i, at forestillingens forlæg – Pamuks roman er skrevet på grænsen af det ene og det andet kontinent. Istanbul har gennem århundrede været ventil mellem Europa og Orienten. Meget ofte en religiøse fejde. Noget vi kender alt for godt ude på gaden i København, i små og større europæiske byer og mange andre steder i verden. I skæringspunkter mellem kulturer og kontinenter er der særlige erfaringer med sådanne konflikter.

Forestillingens hovedperson er forfatteren Ka, som vender tilbage til sin fødeby for at forene sig med sin ungdomskæreste, som netop er blevet skilt. Det hele går ikke helt som han forestiller sig. Der viser sig at være konflikter mellem muslimer og ikke-muslimer, som Ka pludselig bliver en aktiv del af – selvom han egentlig hverken ønsker det eller gør noget bestemt for at blive det. Sådan er det for forfattere, vi er en del af livet omkring os – det kommer med erhvervet. Men også helt almindelige mennesker kan uforvarende blive centrum for sociale spændinger dér hvor de befinde sig.

323

Fotograf: Henrik Ohsten Rasmussen

Som tilskuer sidder man og ser passivt på, hvad der sker på scenen. Sneen drysser ned over skuespillerne. Scenografien er meget enkel og klar. Udover sneen består den af 2 bokse, der kan drejes som markering af sceneskift. Boksene er åbne i de to af siderne. Undervejs i forestillingen fungerer de som rumadskillelse på scenen. Det varer ikke lang tid før publikums passive og neutrale position anfægtes. Begge sider af konflikten i forestillingen kommer snigende ind på dig. Sammen med begreber om frihed, lighed, ret, demokrati, tro og værdi. Alt forekommer lige værdigt og lige gyldigt, men bestemt ikke ligegyldigt.

Det er mellem 2 bestemte kontinenter, at vi slås – mellem 2 religioner og kulturer. Jeg tror, at hun er min fjende. Hans ansigt spejler sig i min frygt. Det er flodens strøm ved Bosperup. De samme skibe trækker striber af sorg gennem en fælles skæbne. Vi har ikke fortrudt – og intet lært.

Dette er nogle af de tanker og spørgsmål, som meldte sig hos denne anmelder (som også er forfatter, og ved hvad dét vil sige) i selskab med forestillingen SNE skrevet af et dramatiker team fra det tyrkiske miljø i Kreuzberg i Berlin med reference til Pamuk i Istanbul.

SNE
Husets Teater
Spilleperiode: 1.februar – 1.marts, man-fre kl. 20 & lør kl. 17
Billetter: 130-190 kr / 60-120 kr
Billetbestilling: 33251376 (man-fre kl. 14-18)
Gratis adgang for årskortholdere!

Kuldegysninger

10 Feb

Søvnen beskytter mig mod
helvedes ild og andre trusler
Her i drømmenes vedholdende favntag
kan jeg endelig finde hvile
Allerede før jeg vågner
står noget og banker på sengekanten
at det er min egen seng jeg befinder i
er langt fra sikkert
Det er truslen om endnu en hverdag
og lysets insisterende logistik
tilrettelagte rytme
og mange andre meningsløse opgaver

Min næste udgivelse vil bestå af en samling postkort kaldet Vinterdrømme. Hvert med sit eget digt på forsiden. Du kan hænge dem op på væggen eller sende dem rundt i verden + en papyrusrulle med kyniske opråb i vinterens kulde. Rullen kan placeres et centralt sted, sammenrullet i et glas eller ophængt på væggen, så du ved, hvad du går ind til, når du åbner din dør.

Pricipper for taxikørsel

4 Feb

Jeg har altid ønsket at leve mit liv på baggrund af forholdsvis enkle og klare principper. Taxakørsel kan selvfølgelig ikke være anderledes end alt det andet. Allerede meget tidligt i livet har jeg mødt mennesker, der dyrkede det minimalistiske. Altid kombineret med stort engagement, voldsom passion og skarpe holdninger til livet omkring dem. Det er dem jeg skylder alt, hvad jeg ejer af fortryllende drømme og anarkistisk vovemod.

Generelt mener jeg, at jeg skal bygge mit liv og mine handlinger på:

1) Hvis du ikke gør en forskel, bør du ikke gøre noget som helst.
2) Tro aldrig, at du er for fin eller fornem eller for ophøjet til at gøre toiletter rene, rydde op efter andre eller feje gulvet.
3) Giv ethvert menneske en chance og flere, ja mange chancer, også selvom de måske ikke lader til at fortjene det eller formår at leve op til dine eller andres forventninger.

Når det gælder konkrete aktiviteter, knytter der sig selvfølgelig langt mere specifikke regler, som jeg lader mig dirigere af. At køre på kryds og tværs af et lands hovedstad og ud i byens opland, er umiddelbart meget enkelt og ligetil. Alligevel er der mange ting, som skal fungere samtidig – og det er kun den, der kører bilen, som kan gøre fra eller til. Helt banalt sagt handler det hele om god service – og det er netop her, at alle problemerne opstår. Kun meget få mennesker forstår, hvad service er for en størrelse. Jeg har været så heldig at møde et par stykker.

Selve diskussionen af, hvad service er, gemmer jeg til en anden gang. Her vil jeg begrænse mig til at opstille nogle enkelte aktiviteter og manerer, som medvirker til at give kunderne i en taxa en god oplevelse på deres vej fra et sted til andet:

1) Spil klassisk musik i bilen, fordi det beroliger dig og overrasker kunderne.
2) Vær neutral, venlig, imødekommende og høflig i din fremtoning
3) Engager dig i samtaler, hav klare holdninger og en meget bred humoristisk sans.
4) Noter alle de steder ned, hvor du henter kunder, og besøg selv alle de barer, restauranter og værtshuse, når du har fri, så du ser, hvad kunderne oplever.
5) Kør selv i taxa, så du kan give en kollega muligheden for en tur til Ålborg, så han ikke længere behøver at lyve om den bedste tur han nogensinde fik 😀