Archive | August, 2016

Weekly Poetry – uge 34

26 Aug

34:

Jeg må give fortabt
gamle mænds vanvid har ingen ende
mon de hører hvad de selv siger
de lytter i hvert fald ikke til andre:

Deres talen i øst og vest
pylrer om løst og fast
de må stoppes
men vi sidder alle bare og venter på at de skal falde døde om
døden indtræffes nå vi mindst venter det
men desværre også alt for sent.

Er det mon med vilje?
eller har de blot mistet besindelsen?
Nogle gange tro jeg at de har givet op
efter et langt liv hvor de har gjort andre tilfredse siger de stop
men hvorfor skal det gå ud over netop mig?

Advertisements

Weekly Poetry – uge 33

19 Aug

33:

Hvad er egentlig en tekst?
Det har sandsynligvis ikke interesse for særlig mange
men jeg skriver kun for dem der interesserer sig for det særlige
det som jeg skriver om
alle andre kan læse mellem linjerne.

Meget ofte møder jeg et menneske
som stiller mig umulige spørgsmål
de kan finde på at spørge: hvorfor skriver du ikke en roman?
men romaner kan man altid skrive
og det gør da også næsten hvem som helst.

Der var engang hvor de sagde at alt er tekst
men verden kan jo ikke være på et ark papir
det er måske derfor at vi helt har glemt hvad papir er for noget
teksten er også forsvundet
tilbage har vi kun direkte tale
selvom det ligner en tekst
så er det bare sludder og sladder.

 

 

 

Weekly Poetry – uge 32

12 Aug

32:

Jeg ser alting helt klart
verden er gennemsigtig
gennemskuelig som om den var en del ag mig selv,

Selv er jeg en transparent hinde
og lægger mig fint udover enhver jeg kommer i nærheden af
måske er det mig som er verden
min porøse eksistens overføres til alt omkring mig.

Det klarsyn jeg oplever,
er som solens stråler på vandets overflade
jeg er blot en dråbe i havet
gennemsigtig
og usynlig.

 

 

 

Weekly Poetry – uge 31

5 Aug

31:

Jeg ved ikke hvor jeg er
der er ikke nogen jeg kan spørge til råds
vi holder hinanden i hånden
din ene negl har lagt en ridse på min håndryg.

Stjernerne skinner klarere på den sydlige halvkugle
der er et lys som jeg ser for første gang
en gul sol
månen er ikke min bedste ven
et stjerneskud
ønsker om bedre udsigt
alt eller intet.

Din hånd løsner grebet
min er et selvstændigt væsen
en flue sætter sig.