Archive | January, 2016

Weekly Poetry – uge 4

29 Jan

4

Det var de små fingre i  min hånd
den fine antydning af tryghed
en porøs og skelsættende begivenhed

Hun kiggede op på mig
som var jeg det eneste menneske i verden
der var ikke nogen tvivl
den tillid hun omsluttede mig med
da hun kastede sig fra fjerde sals højde
og landede i mine arme

Jeg slugte hendes lille krop
som var den en del af min egen
den kunne ikke røre sig
uden at berøre mig
det er hendes lunger der får mig til at trække vejret
mit hjerte slår kun fordi blodet pumper i hendes årer

Den dag hun forsvandt døde jeg
mit hjerte holdt på med at slå
lungerne klappede sammen
jeg lå ubevægelige i vandkanten

Da vi igen sad overfor hinanden
hun drak juice og jeg lyttede til en voksen kvinde
følte jeg ikke noget særligt
kun en helt almindelig dag med solskin
jeg var genoplivet fra de døde
vandet havde løftet mig op fra stranden
og skyllet mig ind over land

Weekly Poetry – uge 3

22 Jan

3

Vi berører den hud som kunne have været vores
det er et mirakel at den slags hud findes
jeg føler pludselig hvem du er

Hvordan ser et menneske ud?

Du spørger mig ikke om noget
det er ikke om natten
vi har en absolut forståelse
jeg nyder at berøre dig
hvor du giver mig lov
det mellemrum du efterlader for mig at opleve
mens vi overraskes af skumringen
har jeg ikke set hos nogen anden kvinde

Er det fordi jeg lægger min hånd på dit bryst?

Hun tager min hånd
den bevæger sig forsigtigt på huden
varsomt nærmer den sig din mave
du trækker vejret
det gør næsten ondt
og jeg vil være luften du indånder
mine lunger er din længsel
vi er det samme kød
jeg mærker vores hår vokse
det får os til at flyde med vinden
i den strøm svæver vi
på himlen
som fuglene
vandet og jorden

Weekly Poetry – uge 2

17 Jan

2:

Sunday is a good day
to say goodbye

You have convinced me that everything is possible

There was always a rare intimacy
in the way we talked

You taught me
to do the only thing
I can do
the right thing

We have not always been very close
but my path has crossed yours several times

You are my ‘black star’
always present
but never seen
only in the light of darkness
here will the eyes of the blind
begin to shine

Everyone else will walk blindfolded
turning away from reality
with a waving tail

A tale you left behind

 

Homage to the integrity of a man whose life ended this past week, but his music will not vanish as ashes to ashes. It will continue to change hands and flow through ears. He gave us his last breath. You will find it at night on a dark sky in between millions of shining stars where there is nothing to be seen, and here you will begin again.

Weekly Poetry – koncept

8 Jan

Et digt hver fredag – 52 digte i 2016

Formålet er at skrive et digte om ugen i hele 2016. Det publiceres om fredagen, men skrives tidligere på ugen. I januar måned er digtene skrevet med tanke på en kvinde / mand jeg har elsket, jeg elsker, ville kunne elske eller kommer til at elske.

De skrives som en invitation til enhver der har lyst til at deltage. Det eneste krav er, at man lægger sig ind i konceptets ånd, deler på Facebook som link til sin blog eller som fuld tekst, samt at alle tagger hinanden gensidigt.

Hvis alt går vel, betyder det at vi hver fredag vil have rigtig meget poesi på mange forskellige menneskers Facebook-profiler, og en fredag med rigtig meget poesi, er en god fredag.

Indtil videre deltager følgende forfattere:

Louise Kristensen
Pia Valentin Sørensen
Steffen Weiss
Morten Ranum

Ønsker man at deltage sendes en besked til mig – og det er aldrig for sent til tilmelde sig. Ved slutningen af hver måned aftales næste måneds tema i fællesskab.

 

 

Weekly Poetry – uge 1

8 Jan

1:

Hendes hår er langt smukkere end jeg troede
jeg kunne ikke gøre mig forestillinger om dets længde

Hvordan kunne jeg det?

Det er først nu jeg ser det i dets fulde udstrækning
ellers har det altid været sat op

Når hun taler er jeg altid meget koncentreret om hvad hun siger
men jo længere tid der går des mere forskydes min opmærksomhed
mine øjne hviler på hendes mund
som er det mest bevægende jeg har set

De meget smalle læber
et stærkt afgrænset område af hendes ansigt

Jeg er i stand til at forstå præcist hvad hun mener

Deres smukke antydning af klang

Har jeg nogensinde været så optaget af en kvindes mund?

Jeg har været alt for ivrig efter at kysse deres læber
og lade mine øjne være lukkede
så jeg kunne mærke min egen nydelse

Hvem siger det er den rigtige måde at elske på?

Hun sidder ved siden af mig
og taler om noget jeg allerede kender til

Jeg kan læne mig tilbage

Hører jeg efter?

Lyden af de ord hun udtaler

Ved jeg hvad jeg går ind til?

Jeg lover mig selv at næste gang vi ses
vil jeg kysse hendes mund
som jeg ellers kun har nærmet mig på afstand