Archive | Dansk RSS feed for this section

Poetisk Jul 2017

4 Jan

Min poetiske julekalender fra december 2017. Den har været publiceret løbende via whatsapp-gruppe og facebook’side Viser/Visor.

 

1.dec:

Det er uklart hvor vi befinder os
der er ikke noget klart svar gennem mit vindue
her er kun et uigennemsigtigt mørke
men i min hjerne er der et billede af dalende snefnug

 

2.dec:

I mørket af et hotel
flasken på bordet/et væltet glas
hun er ikke klar over hvor hun er
udenfor en by splittet mellem udmattelse og morgenens nyheder som lyn i øjnene

 

3.dec – 1.søndag i advent:

Regnen møder gaden
temperaturen daler
det er svært at mærke det våde
vandet er en hård vind mod kinden
den uvenlige ledsager jagter dagen

 

4.dec:

Overdådighed af frisk skaldyr
på en kold mandag
højt til loftet i enhver kaffesalon
brede boulevarder
symbol på storhed og forfald
prisen for alt dette brænder under gaderne
i en by hvor alle læser bøger
ligene i lasten glider som silhuetter på Pont Neuf om natten

 

5.dec:

Ikke kun lange alleer i Paris har haft en alt for høj pris
også palæer i København belagt med guld
i modsætning til franskmændene læser vi ingen bøger
måske derfor er vi ligeglade hvor vi kommer fra
ingen ser skyggerne over Knippelsbro
men Børsen brummer og stikker sit snoede tårn ind i himlens bløde skyer

 

6.dec:

Jeg har ikke i sinde at skrive om noget bestemt
er der noget som vil tage mig det ilde op?
alt for mange generaliserer over ubetydelige ting
jeg vil meget hellere elske kun en kvinde
undersøge en regndråbes sammenstød med våd hud
et glasskår knækker under foden
og blod der løber

 

7.dec:

De siger at sorgen gør dig til et andet menneske
hvem vil jeg være næste år?
måske betyder det noget andet
en dag vil jeg holde op med at skrive
de siger også at jeg ikke bør være alene
hvordan kan jeg ikke…ikke være alene?

 

8.dec:

Der var en mand som døde
for længe siden
det var min skyld
jeg slog ham ihjel
men jeg er ikke længere det menneske
jeg kan ikke måle mig med ham
vi har ikke det samme hjerte
i sengen ligger en kvinde
heller ikke hun kan lide hvad jeg siger
og ville hellere elske manden i sit hoved
sorgen forandrer mig nok/jeg er måske endda et bedre menneske
men mine problemer med kvinderne i sengen er de samme

(dagen digt er tilegnet min ven Richard Aliah fra Gomati udenfor Nyenga i Uganda, som døde på denne dag for præcis 14 år siden)

 

9.dec:

Er snefnugs dalen fra himlen en naturlig tilstand?
et bevis på årets sidste vejrtrækning
eller endnu et kolonialt stigma
hvis du tror julen kun indtræffer under et hvidt snetæppe
så har du udelukket det meste af verden
det er måske sådan at vi stadig forstår os selv i nord
vi lever i en åbenbaring af guldstøv
mens slaverne dør på de underste dæk

 

10.dec – 2.søndag i advent:

Vi drejer og vender os om
cirkulerer
lyser op og slukker for kontakten
der er ikke stor forskel på hvad vi ser
kun et lille vink
en bevægelse
en lyd
den opmærksomhed
som får noget til at ske

 

11.dec:

Det er kun en let sommerbrise
de næste solstråler overbeviser mig om årets fuldbyrdelse
lyset on natten
skyggerne om dagen
på helt almindelige dage
en tur langs stranden
på den sydlige halvkugle
koldt vand i Ellinge Lyng
det er ikke højtider og fest
men vandet mod huden
hver morgen
årets sidste dage er kun en gentagelse
ritualer uden hensyn til årstidernes overfladiske betragtninger
af kold eller varm hud

 

12.dec:

Midten af verden
muligheden for at se lige langt
i alle retninger
en blandt mængden
det vigtige ligger ikke lige foran øjnene
der er et bestemt tal i rækken
et punkt
hvis man ikke allerede har været dér
vil stedet ikke findes
vi er nået dertil
hvor hverken slutningen eller begyndelsen
er inden for rækkevidde

 

13.dec:

Du der er født
på den anden side af bjerget
vi siger ikke mere
her på jorden er vi ensomme
markerne græder
fordi de savner dyrene
vi holdt op med at spise
og dyrene forsvandt
der er ikke mere at sige
du tror måske det er slut
men bjergene
bør ikke skille os ad

 

14.dec:

Gennem sneklædte landskaber
en bjergkæde vokser
og skærer landet over
mod syd
men det er en flods strøm
der skiller havet fra jorden
i hælene på Neruda
er digteren sit eget fantasme?
lever han først fuldt ud
jaget af sit monster
og kvinden i sengen?
kvinden er ham selv
hun fører pennen
med penselstrøg på lærredet
af en død mand

 

15.dec:

Det var Kapuscinski
der formåede at lave den bedste beskrivelse
af ventningens ritual i bussen
af tidens stilhed
dampen fra solen og rygende asfalt
jeg sidder nu også og venter
her kommer ikke til at ske noget
men der er en forventning om indfrielse
det er ikke i bussen
at tiden står stille
den kører trods alt på et tidspunkt
selvom det måske tager lang tid
derimod har alle
der hvor jeg sidder nu
travlt
med at bevise
at de udretter noget

 

16.dec:

Jeg går rundt i byen
her er ikke andet
end små myrer
de løber om kap
som om de leder efter noget
men de farer i vild i en labyrint
derinde i en maskines
simple ritualer
står alting stille
en ny verden åbenbares
som måske ligner den
vi allerede befinder os i

 

17.dec – 3.søndag i advent:

En kvinde fylder 78
hun ønsker sig ikke ingenting
udover hvad hun allerede har
hendes mand forstår
at fejre hende
så hun glædes lykkeligt
over det liv de deler
langt hjemmefra
på en solskins ø
et sted hvor tiden måske
står lidt stille
så livets ritualer træder frem
et øjeblik

(tilegnet min mor, Elin Ranum)

 

18.dec:

en pornofilm kan være ligeså god
som alle andre billeder
en streg der flytter sig
kan også være stimulerende
en tuschpen i hånden
en knækket filmstrimmel
uforløste øjeblikke
jeg bliver også rød i hovedet
når temperaturen stiger
og en ny balance opstår

 

19.dec:

Vi bevæger os mod
grænserne af hvad vi forstår
snart begiver vi os baglæns
nogen vil sige fremad
jeg ved ikke
hvad jeg skal sige ja til
livet er ikke altid et valg
det er min indskydelse
som gør en forskel
i den lille bevægelse
som adskiller mig fra dig
opstår vi

 

20.dec:

Er den anden kvinde
den samme som hende
der ligger ved siden af?
de mørke skygger
og dage uden solskin
forvirrer måske mit udsyn
men om sommeren
kan jeg også være i tvivl
mørket er kun
en undskyldning
alligevel er den sidste dag
en påmindelse om større klarhed

 

21.dec:

Det tager tid at vænne sig til mørket
inderst inde viser der sig et svagt lys
som om det vi synes at kunne se
spejler sig i et andet menneskes skæbne
når lyset begynder at vende tilbage
skær det i øjnene
og blænder for en længe ventet ny fremtid
men et menneske kan vænne sig til alt
lys, mørke
vådt sand, vinterens tørre sol
klar tale og tågede skyer
over København

 

22.dec:

Where is the snow?
where did it go?
I am sure it will come later
if I go outside
it gets really cold
just the right time
for the snow to fall
I will wear my hat
so it does not fall into my eyes
when the snow comes
I cannot wait to catch it
on my tongue

(today in English, written together with Luka Bam, 12 years old from East London in South Africa)

 

23.dec:

Her er nu helt stille
som tiden før noget sker
måske fordi
der allerede er
sket rigtigt meget
vi har allesammen været ude
i byen
og lavet de sidste aftaler
taget beslutninger
forberedt os på det værste
og det bedste
nu er der kun ritualernes
tilfældige samspil
tilbage

 

24.dec – 4.søndag i advent

På en regnfuld dag
med en forventning om højeste ønsker
som måske aldrig indtræffer
vandet i dråberne
kan meget hurtigt forandres
til is og sne
men det er slet ikke sikkert
jeg ligger mellem to kvinder
som med deres
evige samtaler
kan minde
om både en blæsende vind
storm omblæste træer
og stilfærdig trommen
mod et bliktag
ind imellem bliver her stille
mens vi venter på
næste kapitel

 

 

Advertisements

Til Christian: VII – ceremonien

14 Nov

DEN EGENTLIGE CEREMONI

Det er blevet november
du ville have haft fødselsdag
i den første uge.

Thåström i Vega
billetter du købte i marts måned
og du beordrede mig om
at være hjemme den aften
fordi du allerede havde købt billetterne
det var uden forhandling
og jeg adlød.

Efter nogle flere rejser på tværs af verden
og hjemme på Vesterbro at vende igen
så står jeg dér
i et tætpakket Vega.

Foran står dine to drenge
de rager godt op i landskabet
så jeg næsten føler mig som en dværg
du har ret
de ligner dig ikke så lidt
den ene mere end den anden
men begge to står de
som du ville have gjort
roligt og eftertrykkeligt
fast og afventende
opmærksomme.

Du ville også have været her
du burde have været her
jeg ved godt at du ikke er her
det er gået op for mig
her i din egen ceremoni
den perfekte orkestrering af dit fravær
som havde du planlagt det selv
en sidste gave, et endeligt farvel
som en æstetisk tornado
jagten på de næste nye aktiviteter
og fingrene vibrerende
det yderste skrøbelige på kroppen.

Alt er som det skulle være
her i en ny tilstand
den etablerede balance
hvor du ikke er
som andet end uendelige cirkler af mental væren
et spøgelse, en engel, gespenst og genfærd i natten
det er okay at du ikke står der et sted
går på gaden eller dukker op
når som helst..
..nej, det er sgu da ikke.. ..okay
du skal da være her
det er sgu da ikke nok at hælde halvdelen af en bourgogne
ud på jorden på en skjult kirkegård
det er lidt ensomt med flasken i hånden

Det er ikke fordi jeg ikke igen kan drikke et glas
og heller ikke glasset er mit ærinde
der er mange andre jeg kan dele musikken med
men det var blevet en vane
så helt enkelt
meget stilfærdigt og konkret
og jeg skal ikke egentlig beklage mig
jeg fik i så rigelige mængder
hvad der var mit.

Kun det evindelige, konkrete
det ligegyldige, tilfældige
betyder noget
der er intet ord
på mine læber
ingen forklaring
kun en uendelig formålsløshed
det jeg savner
jeg mistede intet
er den umulige venten
på det som først opstår
da du ikke længere er

Til Christian: VI – en tilstand

23 Oct

EN TILSTAND AF DU OG JEG

Vi er ikke det samme menneske
alligevel er vi altid det samme sted
du er hvor jeg er
og jeg er lige her
vi er overalt
det er en sindsstemning som jeg ikke
vidste fandtes
hvordan kan et glas vin
have eksistentiel betydning?
først når glasset er tømt
ser jeg dråbernes
gennemsigtighed
og deres knivskarpe kanter
det er blåbærrets farve
sort over rød
en tyk klistret fløde
smurt udover tilværelsens trivialitet
et øjebliks formørkelse
og vores konstante tale
forstummer
et blik ude af stand til at se
jeg har opfundet dette sekund
for at kunne fortsætte
vi har aldrig været her før
for enden af tunnelen
vinker farvel
jeg taler stadigvæk om det samme

 

 

23 Oct

Vi ser udover horisonten
og vi ser længere
ud over kanten
af den tynde streg

 

 

De tavse

23 Oct

Når jeg taler
er jeg ikke
mig selv

Den stemme
jeg bruger
favner
de tusinde
som er tavse

Men de er
ikke længere
tavse

 

 

Til Christian: V – fortalte mig alt

29 Sep

DU FORTALTE MIG ALT

Der var intet som var skjult
alt var sagt
vi talte om det nødvendige
alt det almindelige
alligevel var det helt stilfærdigt
der var intet udpenslende
eller dramatisk
over vores samvær
det som blev sagt
var stilfærdigt
næsten tavst
underbetonet og kortfattet
der er ikke mere at sige
derfor kan jeg spørge
om jeg hørte rigtigt?
jeg hørte hvad jeg skulle høre
du sagde præcist hvad du havde på hjerte
nu hvor jeg lader dig genfortælle
hvad du tidligere sagde
ved jeg at du fortalte mig alt
at vi skulle have talt mere om dit hjertes problemer
som andet end kortfattede konstateringer
vil være en omvendt form for nostalgi
og mine forsøg på genopfundne besøg på Malbeck, Bevi Bevi og Dyrehaven
med allerede for længst afsluttede flasker og tømte glas
og selvbestaltede rejser til Etiopien og Berlin
er blot mine egne behov for at leve videre

 

 

Til Christian: IV – i skyggen

26 Sep

SKYGGEN AF DINE ØJNE

Hver gang mine tanker flyder
dukker du op som en tilstand
en bevægelsen i verden
en lyd i mørket
et øjeblik
den skygge som går forud for mig
sandet i ørkenen skinner
er det dine øjne?
i en pause mellem hendes
anden og tredje orgasme
er du en usynlig ånd?
ikke et trekantsdrama jeg havde set for mig
du forsvinder
kommer og går
et lys der brænder
omflakkende vagabond i vinterens kulde
en vind med let og styrke
det er måske mine egne øjne
en utilsigtet tilsnigelse af tvivl
frygten for at være alene
kan jeg fortsætte herfra?
uden et menneske ved siden af
tæt på og langt væk