Archive | June, 2014

Pixie på Østerbro i København

10 Jun

Ind imellem når jeg har tid tillader jeg mig den frihed at gå på opdagelse i min egen by. Det er aldrig forgæves, men det altid fyldt med lige dele glæder og sorger. I søndags begav jeg mig på kryds og tværs af byen. På et tidspunkt befandt jeg mig på Østerbro. Kom da i tanke om Bopas Plads. Der ligger et par barer i skæringspunktet mellem Randersgade og Løgstørgade.

Det er en varm sommeraften, så her er godt fyldt op. Jeg sætter mig ved et åbent vindue. På trods af at der er servering ved bordene, skal man åbenbart selv gå op og bestille. Det er vi jo efterhånden van til her i byen på caféer der ikke rigtigt kan finde ud af deres eget koncept.

Jeg får at vide, at jeg kan sætte mig ned. Han kommer med min fadøl. Jeg må venter i 15 stive minutter. Da kommer en ung pige og sætter plastikkruset med øl på mit bord så hårdt at hun spilder, men hun vender sig hurtigt bort så hun ikke ser at jeg beder om at få tørret bordet af eller hører mig. Det gør derimod fyren i baren som jeg bestilte hos. Han nikker og lader til at ville gøre noget ved sagen, men der sker ingenting. Derfor går jeg selv op i baren. Han afleverer glædeligt den godt brugte klud han har i hånden til mig. Jeg tørrer af efter pigen som serverede mig øl og tidligere gæster.

Endelig kan jeg nyde min øl. Der er noget fadt over den plastik der bruges til at efterligne rigtige ølglas. Jeg kigger udenfor. Det minder mig om et sted i provinsen. Østerbro er som at være i et fremmed land.

Ved et af bordene sidder et par. Hun er ved at lægge sine hænder på hans, men netop i det øjeblik blinker hans smartphone. Han tager resolut sin telefon. Hun fjerner sine hænder skyndsomt og kigger væk. Han bladrer sig igennem ligegyldige statusopdateringer på et fjernt socialt medie.  Hun stirrer tomt ud i luften, og hendes øjne giver udtryk af at det varer en evighed, inden hun igen får mulighed for at søge den nærhed hun længes efter.

P1040682

Her er ikke meget “Kærlighed og hygge …”.

Lidt senere på aftenen kører jeg ad Nordre Frihavnsgade og kommer forbi Østerbros Perle – et helt igennem brunt værtshus. Jeg vælger at stoppe op og gå indenfor. Måske fordi der sidder en kvinde udenfor som tiltrækker min opmærksomhed. Hun nyder en øl i selskab med sin mand. Indenfor får jeg på få sekunder serveret den hof jeg beder om. Jeg bliver stående i baren og falder i snak med Claus, som sælger computere og IT-udstyr. Da har hører at jeg kører taxa, serverer han straks et par historier om dårlig service han har fået af taxa-chauffører. Han havde på et tidspunkt brækket sit ben og fik af sit firma bevilget taxa-kørsel til/fra arbejde i en måned. Han ville gerne have den samme chauffør til at køre ham hver dag, men det viste sig umuligt. Det ville ellers give 400 kr. hver vej. En meget god deal, skulle man synes. Vi blev hurtigt hovedrystende enige om at det da var virkeligt mærkeligt. Han fik mit kort og lovede at ringe næsten gang han skal bruge en taxa.

Efter min rejser til Østerbro tog jeg via Gothergade tilbage til Vesterbro, hvor jeg måske ikke nødvendigvis hører hjemme, men jeg føler mig i hvert fald ikke fremmedgjort. Gothergade har stået på listen i lang tid. Her henter jeg så mange kunder lørdag og søndag morgen, så jeg bliver nød til at vide hvordan her er at drikke øl. Det mindede mig om stranden i Acapulco.

Min aften sluttede på Andys Bar. Her er alt som det plejer at være, siden jeg kom der for første gang for næsten 20 år siden. Dengang blev jeg så fuld, at der gik mere end et halvt år, inden det gik op for mig, at det var på Andys Bar, jeg havde været…