Archive | February, 2016

Weekly Poetry – uge 8

26 Feb

8:

Jeg rejser til Uganda
ikke
ud af bekvemmelighed
men fordi det er nødvendigt

Jeg har brug for
den friske luft
ved ækvator
men luften er ikke altid frisk
den er også svimlende og ophedet.

Hvordan kan jeg forklare mig selv?
her er ingen forklaringer
jeg er kun et øjeblik i tiden
det er en helt særlig fornemmelse i kroppen
når tiden står stille.

Er jeg mon Kapuscinskis barnebarn?
jeg er hvad han var, går hvor han gik
en hvid mand langt hjemmefra
støvet lægger sig som en tåge
svagt ude af takt med omgivelserne
bevæger han sig som et spøgelse
den skygge han efterlader skaber ingen opmærksomhed
hans færden er uforståelig for de fleste
han er ikke et rigtigt menneske.

Min krop er bare en enkelt detalje
jeg fortæller
om en verden
som måske aldrig
vil eksistere
men det er drømmene
der får os til le
mit mareridt
tilhører dagens lys.

Jeg er tilbage
hvor jeg tidligere har været
her befinder jeg mig i en åndelig ligegyldighed
men hver gang husker jeg lidt mere af mig selv
derfor forestiller jeg mig at være kommet videre
men det er bare mit blod der koger
og sveden i øjnene som skygger for udsynet
mens det kolde vand i glasset allerede er varmt
vandets temperatur siger noget om
hvor du befinder dig
når natten indfinder sig
er alting forandret.

 

Advertisements

Weekly Poetry – uge 7

22 Feb

7:

De står i lange køer
krop ved krop
i stegende sol.

Blodet koger
kødet varmes op
der er ingen forventning om forløsning
den stemme de måske aldrig får lov til at afgive
har den en betydning?

De forventer ingen indflydelse
men det er et symbol på fremtidens håb
og deres børnebørn frihed

Her åbnes stemmebokse med bunden fyldt
med allerede afgivne stemmer
valgsteder uden stemmesedler
råb, skrig og frustration
tåregas, død og lukkede sociale medier.

I timevis venter de tavse kroppe
der er ingenting at gøre
kun en endeløs venten
det er ikke som i bussen
der kan fyldes op
køen er endeløs
men tiden er den samme
udflydende og uden afslutning
kroppen, solen og varmen
udvekslinger af saft og luft

Støvet lægger sig
over den autoritære stat
bortforklaringer af magtmisbrug
en tung tåge af fortid og fremtid.

 

(Skrevet den 19.februar men har først kunnet udgives flere dage senere, fordi der har været lukket for sociale medier i Uganda pga. valget i torsdags. Først søndag aften løsnede regeringen igen grebet. Derfor var det også svært at få adgang til internettet fra onsdag til søndag aften)

Weekly Poetry – uge 6

22 Feb

6:

Et sværd svinger gennem luften
og hugger et stykke af min skulder.
I min anden hånd tager han noget
som han mener, vil bringe ham lykke,

Måske er han blot et fatamorgana i ørkenens tørre sand.
Han forsvinder ligeså hurtigt igen
ned i en lavt voksende sump
hvor hans krop for altid vil være min egen overlegen.

Min nøgne krop vandrer nu i solens fugtige varme.
Her er vi alle lige?
Uden for træernes forgrenede rødder
er jeg befriet for enhver frygt.
Min krop har overtaget en del af ham
og bærer hans øjne og sværdet i hånden
med mig hvor jeg går.

Et mærke
grænsen for frihed
min tryghed skærer sig
ned midt gennem kødet.

Jeg ved ikke
hvilke af mine arme og ben
som er på den rigtige side af loven.
Måske er det ikke min afgørelse?
Vi er alle skrøbelige
heller ikke mit hjerte er hævet over enhver tvivl
mit blod er som alle andres.

 

(skrevet den 13.februar, men udgivet senere pga. besværligheder med adgang til internettet i Shinyanga syd for Mwanza i Tanzania)

Weekly Poetry – uge 5

5 Feb

5

Hvis du bruger din krop
må du altid bevæge den
på sammen måde
som de intellektuelle
må tale altid

Jeg så hende sidde bag podiet
hun nærmest skreg i vildensky for opmærksomhed
intet hun sagde trængte ind

Bagefter tænkte jeg mig om
jeg måtte gå
i vandet
det var ikke muligt at sidde
helt stille på en stol

Foran lå min veninde
og krøb sammen
utallige steder
mellem Amsterdam og Oslo
var hun blevet voldtaget
med dansen
som det højere formål

Præcist ligesådan
var jeg flænset op
inde i universitetets korridorer
udelukket
fra auditorium efter auditorium
huden sad i laser

Endelig forstod jeg som hun
at forlade den gruvækkende tryghed
hver sit sted
lemlæstet til døde
slæber vi os
mellem to torturkamre
ser friheden
i den andens fængsel
midtvejs
indser vi
at tage fejl

(2012)