Archive | October, 2017

Til Christian: VI – en tilstand

23 Oct

EN TILSTAND AF DU OG JEG

Vi er ikke det samme menneske
alligevel er vi altid det samme sted
du er hvor jeg er
og jeg er lige her
vi er overalt
det er en sindsstemning som jeg ikke
vidste fandtes
hvordan kan et glas vin
have eksistentiel betydning?
først når glasset er tømt
ser jeg dråbernes
gennemsigtighed
og deres knivskarpe kanter
det er blåbærrets farve
sort over rød
en tyk klistret fløde
smurt udover tilværelsens trivialitet
et øjebliks formørkelse
og vores konstante tale
forstummer
et blik ude af stand til at se
jeg har opfundet dette sekund
for at kunne fortsætte
vi har aldrig været her før
for enden af tunnelen
vinker farvel
jeg taler stadigvæk om det samme

 

 

Advertisements
23 Oct

Vi ser udover horisonten
og vi ser længere
ud over kanten
af den tynde streg

 

 

De tavse

23 Oct

Når jeg taler
er jeg ikke
mig selv

Den stemme
jeg bruger
favner
de tusinde
som er tavse

Men de er
ikke længere
tavse