Archive | 52 poems in 2016 RSS feed for this section

Weekly Poetry – uge 52

31 Dec

52:

I am on my may again
boarding a transportation device
in late afternoon of New Year Eve
I have been here before
the train from Dar Es Salaam in 2010
I had to stop halfway due to practicalities
this time I intend to go all the way
since it would be very complicated not to.

This is also the end of 52 in 2016
a long journey of writing what ‘s on my mind
one month like the other
does it make a difference?
can I still after traveling the world grasp changing seasons?
is writing an accurate reflection of life?
I will tell you later.

Soon in an airplane over the Mediterranian Sea
the water connecting continents falling apart
maybe not even continents
they have no common identity
but simply pieces of land
it is only the water in the sea
claiming to be an entity of substance.
 

 

Advertisements

Weekly Poetry – uge 51

24 Dec

51:

Eyes in Rabat
I am seeing eyes everywhere
everywhere I look
the eyes of Rabat
eyes to look into
eyes looking at me
magnetic connections
an invitation to think
a pledge to connect
eyes of curiosity
kind and gently eyes
smiling
waiting
what do you want
and what do I want
a slight touch from behind
a hand protecting my eyes in the sun
I can see
you
you and me

 

 

Fjerde søndag i advent

18 Dec

50:

Det var så det de fire lys. Hvad ser vi, når vi tænder de lys? – og når vi tænder lys i det hele taget? Ikke så meget andet end det vi ved i forvejen, eller ser i forvejen, eller ønsker at se. Derfor er det med at dokumentere virkeligheden vel egentlig heller ikke særlig interessant, når vores udsyn er ren fiktion.

Aller mindst spændende er dokumentar forklædt som fiktion. Så foretrækker jeg bestemt ”the real thing”. Der er selvfølgelig grunde til, at den såkaldte virkelighed bliver dokumenteret – behovet for at få formidlet konkret levet erfaring. Af den tåge er interessen for biografier opstået.

Jeg forstår bare ikke, hvorfor det skal være så ubearbejdet. Langt de fleste menneskers konkret levede liv er kedeligt. Netop derfor bliver det garneret med fiktion. Men hvorfor så ikke gå hele vejen – til fiktionen? Den er meget mere spændende – og i mange tilfælde også mere virkelig.

Vi bør blive ved med at tænde lys – for i vinteraftnernes mørke at kunne se nok til at læse mange flere romaner, digte og fantastiske historier.

Hvis det er virkeligheden, du interesserer dig for og er optaget af, så vil jeg foreslå, at du begynder med at koncentrere dig om dit eget konkret levede liv.

 

 

Tredje søndag i advent

11 Dec

49:

Det hvirvler med blade, grene og støv op mod hende. Hun kigger ned. Det er som en sky. Hun tør ikke bevæge sig ret meget af frygt for at blive opdaget. Skyen er på en og samme tid en sammenhængende og usammenhængende masse, der vælter frem gennem skoven. Den fortsætter og river alt med sig flere meter op fra skovens bund. Hun tager ingen chancer, selvom hun gerne vil vide, hvad den larmende turmult indeholder. Derfor kravler hun forsigtigt og lydløst videre op gennem træets grene. Hun er nået til træets kerne. Her på dette sted lader det til at alting går i alle retninger. Der er mere plads omkring hende. Det er som et hulrum i træet. Hun ved stadigvæk ikke, hvad der drev hende herop, og hvad det var, hun flygtede fra, som hun udelukkende kunne skimte på afstand.

 

 

Anden søndag i advent

4 Dec

48:

2016-12-01-19-10-39

På denne aften vil jeg for en gang skyld bryde formen. Det bliver ikke et digt. Derimod har jeg valgt at bringe et citat fra en bog, jeg læser lige nu. Den handler om kvinder, og det drejer sig om den amerikanske forfatter Angela Carter, som nogle måske kender. Jeg læste engang for mange år siden hendes romaner; blandt andet bogen ”I det magiske cirkus”. Men hun har også skrevet en analyse af kvinderne i Marquis de Sades forfatterskab, og det er MEGET interessant.

Hun bruger det til at sige noget om, hvad der er den moderne kvindes vilkår består i. Her citerer jeg fra afsnittet med den vidunderlige titel ” Blondinen som klovn”. Afsnittet indgår i Angela Carters analyse af Sades bog om Justine eller Dydens Genvordigheder.

2016-12-04-23-36-44

 

 

Første søndag i advent

27 Nov

47:

Det er denne søndag
langt fra det projekt jeg var i færd med at udføre
et ritualernes ritual
men vi kan ikke gøre hverdagen til andet end almindelig
og denne dag er som alle de andre
at du tænder et lys får dig ikke til at se
du har måske drømme om et lykkeligt liv?
drømmen er blot et sekund i evigheden
en ligegyldig scene
nisserne er hængt op
små børn jubler og ler
jeg sejler i en båd på åbent hav
her er hverken nisser eller trolde
onde féer
kun mere vand i sigte
du håber på et snebjerg
men det er smeltet for længst
et miljøtopmøde er ikke forgæves
det har givet tusinder en mening med livet.

 

 

Weekly Poetry – uge 46

19 Nov

46:

Mine øjne er åbne igen
efter ikke at kunne se.

Det er øjnene der skiller os fra de andre
særlig et sted som der hvor jeg er lige nu
her er det kun øjnene jeg får lov til at se.

Når først du ser ind i de øjne
må du gøre alt.