Archive | March, 2016

Weekly Poetry – uge 12

25 Mar

12:

Der er ikke noget galt
med det sted du bor
langt ude på landet
det er bare ikke lige noget for mig.

Jeg kan bedst lige larm og støj
sod og snavs, kul og støv
de grønne blomster kan du have for dig selv
ligesom dit havblå blik heller ikke får mig til at tøve.

 

Foto: Slum by StailessSteelRat - Flickr

Foto: Slum by StailessSteelRat – Flickr

 

Det er slet ikke natur eller byen
som det kommer an på
at skrive om noget bestemt
er mig inderligt ligegyldigt
den gode historie er død
og den var aldrig særlig god
derimod var den ond, brutal
grusom, bagstræberisk og dum
langt hellere vil jeg synke
ned i æstetikkens former
og finde ubrudte krystaller
de vil knække
splinterne vil skære mine hænder til blods
blod ved jeg da i det mindste hvad er
om det er blåt, rødt, sort
eller hvidt
gør ingen forskel
her er vi alle farveblinde.

Den gode historie har derimod altid en farve
og driver mod et bestemt mål
her ligger en ensidig og naiv forestilling
om at alt ender lykkeligt
men det mislykkes altid
sålænge den ikke også forenes med det onde
først når man tager det onde på sig
og lever med den modsætning
vil den gode historie kunne fortælles

 

Weekly Poetry – uge 11

18 Mar

Jeg forstår det ikke
ikke længere skulle jeg måske sige.

Det er for længe siden
jeg kender stadig nogle af dem
måske I kan hjælpe mig med at skrive de digte jeg burde
i denne måned som langt fra er slut
og hvor temaet er jyske drenge.

Er det mon en fortrængning?
– eller et dybtfølt demokratisk sindelag
om at lade andre komme til fadet.

Boyfrind – en reading

11 Mar

Christina Hagens værk ”Boyfrind” er nu sat i scene, om end kun som reading på Teater Republique’s nye scene Reaktor under den nyligt afviklede litteraturfestival KBH Læser.

Umiddelbart mistænker jeg forfatteren Christina Hagen for at have bestilt en ny version af projektet Body-Double fra sommeren 2014.

Læs anmeldelse af bogen Boyfrind og min artikel om Body-Double

 

Forstyrrende referencer til body-double?

Girlfrend inkarneres af skuespiller Danica Curcic. Hun fremstår som en køn og lækker brunette. Man kan næsten høre Christina Hagens hvisken i baggrunden, at enhver kvinde i det offentlige rum skal være sådan, at mænd har lyst til at knalde hende, ellers er hun usynlig. Mine overvejelser om body-double har sandsynligvis forstyrret oplevelsen af forestillingen – og været direkte skyld i at jeg ikke synes opsætningen levede op til forventningen.

Undervejs bliver jeg irriteret over, at Madame (respektfuld tiltale af en kvinde der bevisligt har født det ene fantastiske kunstværk efter det andet) endnu engang skal pådutte mig et bestemt kvindeideal.

Umiddelbart efter forestillingen taler jeg med både Danica Curcic og instruktør Therese Willstedt, som begge to bedyrer, at Christina Hagen selv ikke har været inddraget i opsætningen af Boyfrind, udover at hun har givet tilladelse til at fotografier fra bogen kunne bruges i forestillingen. Derfor er min mistanke om reference til body-double altså udelukkende udslag af min egen fantasi.

 

Forestillingens form

Forestillingen er sat op som en reading. Scenen er indrettet som var det en teaterkoncert. BF sidder ved trommesættet med sin tynde og ranglede krop. Det halvlange lyse hår dækker konstant hans ansigt. Han forbliver perifer og anonym i hele forestillingen som i Hagens bog. Kun i forestillingens begyndelsen og slutning befinder BF og GF sig i en egentlig relation til hinanden, også direkte efter bogen. Dér sidder også GF ved trommesættet, og de hamrer begge to løs på trommerne og fremkalder en primitiv rocklyd. Resten af tiden er det GF, der har ordet.

boyfrind danica

Republique’s officiel plakat for forestillingen

Danica Curcics fremstilling af GF gestalter en kvinde, der glider mellem det søde, lækre og uskyldige, sårbare til det rå, brutale og hårde, kyniske. Jeg synes, at balancen mellem GFs forskellige fremtoninger ikke helt svarer til den kvinde jeg selv husker fra bogen. Danica Curcics version af GF er for sød, indbydende og pæn. Hagens egen version af GF synes jeg meget bedre indfanges af det (selv)portræt, som findes på den sidste side i bogen.

PRISKORN.COM

Foto: Thomas Priskorn

Her fremstår GF langt mere trashy, men samtidig er hun lækker og sexet på trods af fedtet hår og hænder indsmurt i gademad.

 

Bagved scenen

Jeg taler med instruktøren Therese Willstedt efter forestillingen. Med klangfuld svensk tone forklarer hun om arbejdet med Boyfrind. Hendes hænder borer sig dybere og dybere ned gennem de tynde luftlag, der er mellem hende og jeg. Jeg spekulerer på, hvad det er hun gør. Om hun er ved at grave ud under mig, så jeg om lidt vil styrte i frit fald mod bunden. I samme øjeblik bliver jeg mindet om, at teatret er en meget fysisk og kropslig kunstform.

Hun forsøger at beskrive sin frustration over, at der kun har været så kort tid til at arbejde med opsætningen af Boyfrind. Det er jo kun en reading. Hun ville så gerne have gravet dybere i karakteren for at få skabt det rette og perfekte udtryk på scenen.

 

REAKTOR
Teater Republique
Lørdag den 5.marts kl. 17 & 20
Info: boyfrind

Weekly Poetry – uge 10

11 Mar

10:

Jeg har ikke meget respekt for dem
men det betyder ikke noget
vores veje krydses så sjældent.

Hvad skal man egentlig med søndage
fyldt op med sportslige aktiviteter?
Min krop skal ikke bruges til noget
den skal leve i fordærv
hver eneste dag
ikke kun fredag og lørdag
på Die Zwei Grossen.

Den jyske højderyg
skyder ikke med skarpt
den bukker under
for storbyens
saft og kraft.

Du siger måske
det kan komme ud på ethvor man kommer fra
det er ikke min erfaring.

Din indvending er
at mennesker er mere ens
end forskelligedu vrøvler
den slags sludder
falder jeg ikke for
men du bor jo også ude på landet
hvor der ikke er megen modstand
sejl hellere op mod vinden
på verdens have
end bliv hvor du er
om du er en storbyens narkoman på trappestenen
eller jysk dreng som fælder træer i skoven
er for mig det samme
det er bevægelsen op mod vinden
i hårdt stormvejr
som betyder noget.

 

 

Weekly Poetry – uge 9

4 Mar

9:

Jyske drenge taler med tungen i mundhulen

de mener hvad de gør

alligevel kan jeg godt blive i tvivl

han insisterer på at flyve direkte fra Hurup til Bruxelles

for hvad skulle han i København

vi andre er såmænd ikke utilfredse med hans beslutning

 

Der er noget med en flad ørken hvor der vokser lyng

en hugorm bider fra sig

men giften er til at overse

ikke rigtig nogen grund til at bide i græsset

måske er faren drevet over

og derfor er drengen på heden lidt studs

han har ikke noget at kæmpe for

ikke engang hans eget liv er i fare

 

Vi lever et sted hvor jyske drenge ikke gør nogen forskel

de forsøger krampagtigt at bevare sproget

men der er kun en tone til forskel

hvis de så havde boet i forladte skove eller i en lavvoksende jungle

ville der have været grund at tale om højt eller lavt til loftet

men der er slet ikke noget loft som kan falde ned

hovedet er koldt

jakkesættene ankommer til Herning Kongrescenter

landbruget tager overhånd

og fisken er død