Archive | June, 2016

Weekly Poetry – uge 25

24 Jun

25:

Hvad er egentlig meningen?
at spise mig af med 30 grader ganske få dage om året
men vi finder os i det
og venter i længsel på de hellige minutter
fremfor virkelig at gøre noget ved sagen.

Jeg klager ikke
der findes alternative metoder
jeg får min portion varme og sol i store mængder
men det kræver visse anstrengelser
på kryds og tværs af Ækvator.

Ind imellem kommer jeg på vildveje
jeg kører af sporet og havner i en dyb grøft
om natten fryser jeg næsten ihjel
efter at solen hele dagen har brændt min hud til skaller.

Vejr og vind fås i mange forskellige udgaver
forsøg på kategoriseringer er altid spild af tid
vi skal sætte tanken fri
og opleve verden som den er.

 

 

 

Advertisements

Weekly Poetry – uge 24

17 Jun

24:

Når jeg endelig en sjælden gang skal under kniven
sådan omtrent hvert tiende år
håber jeg det bliver dramatisk
måske vil det medføre stor poesi.

Meget ofte viser det sig at være falsk alarm
derfor er det godt jeg har fiktionen
den klarer sig nemt uden virkelige hændelser.

Ind imellem ønsker forfatteren sig en pause
så ville det være belejligt
at copy-paste sin hverdag
og forveksle den med stor kunst.

Hverdagen er sin egen
trækker på skulderen af spektakulære opfordringer
synker spyt og tænker sit.

Poesien opstår når kniven skærer dybt
øksen tager tilløb til nye dybder
et brækket ribben
og en splint i væggen.

 

Weekly Poetry – uge 23

10 Jun

23:

Der hænger noget ud af mit røvhul
men det smitter ikke af på de andre
det er helt gennemsigtigt
og kan ikke ses med det blotte øje
en tung glinsende slim.

Måske er det straffen for alt det jeg tidligere har bedrevet
hvor meget skidt og lort har der ikke flydt fra mine læber i årenes løb
sådan går det når galskaben flyder ovenpå
vi er alle skyld i det ubehag som fylder horisonten
solen står højt på himlen
men den har en mærkelig brunlig farve
helt unormalt for årstiden.

Der er ingen tvivl om min kritiske tilstand
jeg må vente på bedre tider
det er som om alting står stille
når ikke engang kanalen for almindeligt afløb fungerer
alle lukker sig om sig selv
ensomhed drives til det yderste
ingen kommer ind
vi lægger os blødt på møddingen bag den gamle slægtsgård
og synker dybere ned
vandstanden stiger
det bløde guld omfavner mig
men jeg knækker endnu et halmstrå.

 

 

Weekly Poetry – uge 22

2 Jun

22:

Dette sted gør mig lykkelig
ikke fordi her er noget særligt at se
det giver mig lov til at være menneske.

Her skal jeg ikke gøre noget
ingen vil mig noget bestemt
vi er alle frie
midt i min drøm.

Aldrig før har jeg følt en kærlighed
uden retning og formål
den er sin egen
en omfavnende varme
jeg er overgivet til min lyst
et begær uden foranstillede benævnelser
vi forventer ikke noget
en skelsættende gengældelse af omsorg.