Archive | December, 2015

Julekalender – uge 4

25 Dec
GoDown - Industrial Area - Nairobi - Kenya

GoDown – Industrial Area – Nairobi – Kenya

Det er nu jul. December-kalenderen slutter fri i år. Her er uge 4 med bileder fra Industrial Ara in Nairobi. Jeg slutter hor hvor jeg begyndte. Ringen er sluttet. Konceptet har været et nyt billede hver ge fra et sted i verden. Jeg har begrænset mig til Østafrika, fordi det føltes nødvendigt, at sige noget ganske almindeligt om hverdagen i regionen. Der er ikke noget nyt i det jeg har sagt eller siger, og det handler om forhold jeg vil blive ved med at tale om længe efter at det aktuelle hype om det afrikanske kontinent igen har lagt sig.

21.december
XYZ

It is a very popular TV show – and has been for many years. In this satire program they make fun about politics, politicians and daily news. The actors are human size latex puppets.

Det gennem mange år meget populære TV show XYZ holder til i GoDown Art Center i Nairobis industrikvarter. Det er et ugentligt satireprogram, der gør grin med alt og alle i det politiske liv i Kenya. Skuespillerne er latex dukker i menneskestørrelse.

22.december
DEATH

It comes when you least expect it. And there is nothing to tell. Darkness, silence and unhidden imagination. Here I have many friends without moms and dads. Almost like it is no big deal. In Umoja she is trying to be somebodies mother, but she does not really have a role model. Another woman is troulbled because she lost her job and no-one else can look after her two brothers that smoke two much weed and one is in jail. What does it mean when somebody die? If you never had your parents around it will just be another day down the road. But there is a difference. When your parents dies you lose someone behnd your back. You are on your own and alone.

Den kommer når du mindst venter det. Der er ikke noget at gøre. Mørke, stilhed eller skjulte forestillinger. Her har jeg mange venner uden mor og far. Næsten som om det ikke betyder noget særligt. I Umoja forsøger hun på at være nogens mor, men hun har ikke rigtig noget forbillede. En anden veninde har problemer fordi hun mistede sit job og ingen andre kan tage sig af hendes to brødre som ryger for meget hash og den ene sidder i fængsel. Hvad betyder det når nogen dør? Hvis du aldrig har haft dine forældre vil det blot være endnu en dag på vejen. Men der er forskel. Når dine forældre dør mister du mennesket bag din skulder. Du er din egen og helt alene.

Nogle gange er trafikken så hård og uigennemtrængelig at du aldrig når frem eller kun lige netop. Gad vide om Louise Kristensen finder, hvad hun søger i Dianalund.

I wonder if Louise will find what she is looking for. Her mother is dead, but maybe there is more to see in Dianalund in West Seeland. I never arrived to Industrial Area this morning. Some days traffic is too tough to handle.

23.december
GODOWN ART CENTRE

Det er et hotel for kunst- og kulturprojekter, som huser meget forskellige projekter. Blandt andet har The XYZ-show sit optagelsesstudie her. I weekenden er der ofte events og koncerter. Også Ketebul Music holder til i GoDown. Midt i det hele ligger en lille restaurant med helt almindelig hverdagsmad og priserne er derefter.

It is a hotel for a broad spectrum of art and culture projects . Among others The XYZ-show have studio here. During weekends there are events and concerts. Also Ketebul Music has an office in GoDown. In between all the art and culture activity you will find a small restaurant where you can eat a meal for a modest price.

Almost Christmas. I am trying to rap it up, though it is not easy. There is so much more to tell. Louise Kristensen is an immigrant or her parents are/was but we all come from somewhere.

Det er næsten tid til at runde af. Der er noget besynderligt over slutningen af året. Her ved vi ikke rigtig om vi er på vej frem eller tilbage. Jeg kunne blive ved med at fortælle om denne min elskede by, som jeg første gang mødte i 2003. Det er 12 år siden! Mon ikke snart Louise er ved at gøre klar til at forlade Dianalund for hun skal vel hjem til Ålborg?

GoDown

Kunst i Nairobi

xyz studio

Optegelser til XYZ-show

 

24.december
ØJNE DER

Rundt omkring på murerne er der øjne, der ser. De ser på noget. Måske ind i døden, men de ser også på mig og jeg på dem, mens jeg tænker på indianske kvinders øjne langt borte. Der går en diagonal linje på tværs af Atlanterhavet. Den er helt konkret lige såvel som den er en del af min egen historie. Øjnene er en udveksling af sympati, og det er alt hvad vi behøver.

There are eyes on the walls. They are looking at someone. Maybe into the eterny of death, but they are also looking at me and I at them, while I am remembered the eyes of indigenous women far away. There is a diagonal line across the Atlantic Ocean. It is a specific line as well as a part of my own personal life. Eyes are an exchange of sympathy, and that is all we need to survive and live.

 

Nairobi - Kenya

Nairobi – Kenya

Roberto Barios - Chiapas - Mexoco

Roberto Barios – Chiapas – Mexoco

 

Merry Chrismas to all of you. Thank you for your attention and support.
Glæde jul til jer alle. Jeg siger hermed tak for i år.

Julekalender – uge 3

20 Dec
Mwanza- Tanzania

Mwanza – Tanzania

Dogmet for årets december-kalender er, at Louise Kristensen og jeg hver søndag i advent deler hver sit billede fra et sted i verden. Ikke nødvendigvis det samme sted, faktisk aldrig fra det samme sted, viser det sig. I den efterfølgende uge skriver vi korte historier med udgangspunkt i billedet. Som var det kalender-låger. På den måde åbner vi billederne.

Her er mit billede fra 3. søndag i advent og de tilhørende låger. Billedet behøver vel ingen introduktion, men læs alligevel mine låger fra den forløbne uge.

Jeg har de sidste par år haft en konkret dagsorden med kalenderen. I det forgangne efterår har Danmarks Radio valgt at deltage i det almindelig hype om det afrikanske kontinentet og gået i selvsving over en voksende middelklasse. Jeg vil gerne med mine kalender-låger i år fortælle – ikke om Afrika, som jeg ikke ved, hvad er – men om helt almindelige menneskers hverdag og dagligliv i Kenya, Uganda og Tanzania. Det er en hverdag, som har været der hele tiden, og som vil blive ved med at være der, helt uafhængigt af den aktuelle opmærksomhed udefra. En opmærksomhed der selvfølgelig hurtigt igen vil forsvinde, hvorefter vi igen vil være ligeglade.

14.december
MÆNDS SKO

Det er ikke et særsyn med mange smarte herresko til salg i gadebilledet. Mænd køber mange sko. Helst skinnende blanke sko eller kridhvide sko. Derfor vil andre mænd også give dig komplimenter for såvel dine nye sko som smarte tøj. Faktisk vil den første der kommenterer din påklædning ofte være en mand,  ikke en kvinde.

It is not unusual with fancy male shoes for sale in the street. Men buy many shoes. Often shinny shoes or pure white shoes. Therefor men will also give you compliments for your new shoes as well as nice clothes.The first one to comment on your clothing will typical be another man, not a women.

15.december

HAVNEBY

Mwanza ligger i den sydlige ende af Victoriasøen. Jeg var kommet hertil med tog fra Dar Es Salaam. Det vil sige at jeg måtte stå af allerede i Dodoma og overnatte for dagen efter at tage bussen til Mwanza. Det overfyldte tog på tredje klasse kombineret med et akut opstået maveonde var ingen god cocktail. Derimod var det dejligt at se vandet i Mwanza, selvom det ikke er havet. Et sted jeg ofte havde drømt om på den modsatte side af søen i Uganda, også lang tid før jeg overhovedet satte mine ben i såvel Tanzania som Uganda.

Mwanza is located in the south end of Victoria Lake. I arrived by train from Dar Es Salaam. But I had to stop in Dodoma and spent the night and take the bus from there. The crowded train on third class combined with a bad stomach pain was not a pleasant cocktail. It was a delight to see the water in Mwanza, even though it is not the ocean. It was a place I have dreamt about on the other side in Uganda, even long before I ever came to Tanzania as well as Uganda.

16.december
SKRIGENDE RENE

Jeg er vokset op med rengøring hver lørdag formiddag, at der skulle være ryddet op og se pænt ud, men det var ikke før jeg så ugandiske mænds vanvittig rene og skinnende hvide skjorter at jeg fik fornemmelsen af hvad dog en ren skjorte er for noget. De hvide sko på billedet fra i søndags er rene og hvide, og det vil de vedblive at være – også når de bliver købt og brugt dagligt.

17.december
SKOVASK

Ligesom der sidder mænd på gaden og sælger nye sko er der andre mænd i samme gade som pudser og vasker sko. Man afleverer sine sko om morgenen på vej til arbejde og henter dem senere på dagen. Derefter er de hvide sko igen rene og hvide som var de helt nye og netop købt.

18.december
FÆRGEN

Der plejede at være en færge på tværs af Viktoriasøen. Den egentlige passagertrafik er nedlagt for mange år siden, men man kan efter sigende stadig tage med fragtbåden mellem Port Bell og Mwanza. Jeg forsøgte uden held at tage den i Port Bell – og i Mwanza lykkedes det heller ikke. Derimod tog jeg den officielle passagerfærge til Bukoba, hvor jeg mødte Darice, som mente vi skulle være venner, og det blev vi så.

There used to be a ferry across Victoria Lake. The passager service was cancelled long time ago. But it has been possible to take the cargo boat between Post Bell and Mwanza. I tried without luck to take it from Port Bell – and in Mwanza I did not succeed either. Instead I went to Bukoba with the passenger ship, where I met Darice that insisted that we became friends and we have been since.

19.december
MIN AFRIKANSKE DRØM

Jeg er nu dér, hvor jeg altid har drømt om at være. Sådan så det Afrika ud som jeg troede at jeg ville møde i Kampala – først nu møder jeg dét, i Mwanza, præcis på den modsatte side af Viktoriasøen.

I am now, where I have always dreamt of being. It is how I thought it would look like in Kampala on the other side in Kampala – but not until now I meet it, in Mwanza, on the oppesite side of Victoria Lake.

Julekalender – uge 2

13 Dec
Kazo

Kazo – Kampala – Uganda

 

Konceptet for årets julekalender er, at Louise Kristensen og jeg hver søndag i advent deler et billeder fra et sted i verden. Den følgende ud åbner vi billedet ved at skrive en tekst hver dag om billedet.

Billedet her er mit fra uge 2. Pigen hedder Viola, og billedet er fra et hus i Kazo. En nordlig forstad til Kampala i Uganda. Kazo ligger tæt på Bwaise, som måske flere kender. Her nedenfor er mine låger fra 7.-12.december, som beretter om huset, fortæller hvem Viola er, og jeg bekender mit forhold til storke. Ja, jeg ved det godt. En stork er ikke en grip. Men Sverige er heller ikke Uganda. Hvis du er forvirret må du selv gå på Facebook og læse såvel Louises som mine tekster.

7.december
VIOLA

Da jeg mødte hende, var hun en lille pige, som på billedet i går. Hun talte ikke andet end luganda. Var opdraget til at gå på knæ og hilse ærbødigt på alle hun mødte som et udtryk for respekt. Den hvide mand behandles som alle andre voksne i familien. Hun blev senere adopteret af en fjern tante, som boede i London. Viola flyttede ind i tantens hus i Kampala, hvor hun voksede op omgivet af tjenestefolk, blev sendt i privatskole og taler nu kun engelsk samt husker ikke et eneste ord luganda.

When I met her, she was a small girl, as in the picture from yesterday. She spoke only Luganda. Was brought up to kneel and greet humble as a sign of respect. As a white man I was treated as every other member for the family. Later she was adopted by a distant aunt in London. Viola moved into the aunts house in Kampala. She grew up surrounded by housemaids, was send to private boarding school and now she speaks only Englsih and does not remember any word in Luganda.

8.december
HUSET I KAZO

Vi sidder i et lille 2-rums hus. Her boede jeg igennem et par år, når jeg var i byen. Der er små huller i aluminiumstaget. Derfor skal man vælge den rigtige side af sengen, når det regner, hvis man vil undgå at blive våd.

We are in a small 2-room house. I lived here through a couple of years when I was in town. There are thiny holes in the roof made of iron sheets.Therefor you ought to choose the right side of the bed when it rains if you want to avoid getting wet.

9.december
PIGEBESØG

Viola er på besøg. Hun bor hos bedstefar og bedstemor lige omkring hjørnet. Bedstefar kommer altid sent hjem. Han har en benzintank i nærheden. Bedstemor sidder altid på verandaen og kommanderer med alle i huset.

10.december
LILLEBROR

På et tidspunkt fik Viola en lillebror, men vi taler ikke så meget om, hvordan han kom til verden – i hvert fald tales der aldrig om faderen og moderen døde kort tid efter, at drengen blev født. Heldigvis er der altid plads til en mere hos bedsteforældrene, selvom det er svært at forstå, hvordan pengene fra benzintanken kan brødføde dem alle.

At some point Viola got a smaller brother, but we do not speak very much about how he came into the world – at least we never speak about the father and the mother died shortly after the boy was born. Luckily there are always room for one more in grandfathers house, though it is hard to comprehend who the money from the petrol station can feed them all.

Louise har besluttet sig at søge asyl i Sverige. Hun flygter fra dystre reaktionære skyformationer over København. Jeg foretrækker at være lokal andre steder i verdenLouise is right know seeking asylum in Sweden. Maybe she will tell you later in the afternoon who it goes. I prefer to be local in different places around the world. So please do not ask me, where I come from – as also Taiye Selasi pleads.

11.december

STORE FUGLE

Mange steder i byen, især steder med affald, ser man Marabou Storken. De lader til næsten af tage farver af de æder eller det vand eller sump de træder i. Det ses særlig på deres ellers hvide fjer foran, på næbbet og de lange stikkede ben. Storken har aldrig gjort mig noget eller udvist faretruende adfærd over for mig, men alligevel føler jeg et ubehag overfor fuglen. Det er egentlig ikke rimeligt, at jeg altid går i en stor bue udenom hvis jeg møder den på min vej gennem byen.

Many places town, especially places with trash, you will see the Marabou Stork. They seem almost to be coloured by the things they eat and the water the walk in. It is particularly visable on their otherwise pure white feathers in front, the beak and the long legs. The Stork has never done anything bad to me or acted dangeriously, but nevertheless I feel uncomfortable around the bird. It is not really fair that Ialways choose to avoid it when I see one through by daily route across town.

12.december
FRISØREN

På den anden side af gaden ligger Salon Nnyonjo. Ejeren hedder Grace. Hvis man er i tvivl om noget. Eller leder efter sin kone eller datter. Så kan man altid gå forbi og spørge Grace. Hun får alt at vide. Men Grace er der ikke længere. Hun er flyttet til Wandageya, hvor hun nu har en meget større frisørsalon.

On the other side of the road is Salon Nnyonjo. The owner is called Grace. If you are in doubt. Or are lookking for your wife or daughter. Then you can always pass by and ask Grace. She will know. But Grace is not there anymore. She moved to Wandegeya, where she now has a much bigger salon.

Julekalender – uge 1

8 Dec
Visa Place

Visa Place – Umoja – Nairobi – Kenya

 

Årets julekalender laver jeg sammen med Louise Kristensen. Vi deler hver dag i december en tekst via vores facebook-profiler og tagger gensidigt hinanden. Konceptet er 4 steder i verden. Hver søndag i advent vælger vi sted og deler et billede fra dette sted. Den følgende uge åbner vi billedet ved at skrive en tekst hver dag, der fortæller noget om det sted hvor billedet stammer fra.

Billedet øverst er mit fra første søndag i advent, og her nedenfor er mine låger fra 1.-5.december, som fortæller om søndage i en forlystelsespark i den østlige Nairobi-forstad Umoja.

1.december
BRANDON

Han står op meget tidligt om morgenen. Det er søndag. Han keder sig fordi han ikke skal i skole. Mor sover. Far er langt væk på arbejde. Men mor er ikke hans mor. Hun er fars søster. Han kalder hende alligevel mor. Nu har han ventet meget længe. I hvert fald 5 minutter. Han banker forsigtigt på mors dør.
– Moar
– Gå tilbage i din seng og sov
Han ved godt at hvis han prøver et par gange så får han lov til at komme ind. Døren står på klem og han sniger sig ind og lister over til sengen.
– Moar
– Hva’ nu, Brandon?
– Gi mig 10 bob til slik
Til hverdag får han aldrig nogen penge, men om søndagen vil mor gerne sove. Der ligger nogle mønter på bordet ved sengen. Mor giver han et par af dem. Hun vifter hurtigt med hånden. Luften mellem hendes fingre og Brandons ansigt bevæger sig. Han smiler og vender sig om og løber ud i gangen.

2.december
JACQUELINE

Hun er frisør. Hver morgen står hun op meget tidligt for at nå på arbejde. Det kan meget nemt tage et par timer at nå ind til byen. Salonen ligger på Moi Avenue lige ovenpå Kenya Cinema. Den bliver ofte ni eller ti om aftenen før hun er hjemme i Umoja igen, fordi hun venter til den værste trafik er væk.
Hun drømmer om en mand der lader pengesedler falde ned mellem hendes fingre hver gang hun løfter højre hånd op ved siden af hovedet og knipser med fingrene – men måske vil hun bare gerne møde en mand som kan være tilstede overfor hendes to drenge, når nu deres egen far, hendes bror, er forsvundet.

3.december
SØNDAGE I UMOJA

Vi har aftalt at bruge dagen sammen med drengene i Visa Place. Det er en lille forlystelsespark få minutters gang fra hvor Jackie bor med sine to drenge Brandon og Eugene på 7 og 15. Vi er kommet sent op. Det er trods alt søndag. Så vi tager afsted uden frokost. Visa Place er også en bar. De voksne sidder i skyggen og drikker og spiser choma (grillet kød) eller fisk. Som tilbehør spises enten ugali (stiv majsgrød) eller chips (pommes frites). Mens de voksne slapper af, løber børnene rundt og leger. Der er karruseller, rutschebaner, gynger, klatrestativer og vandbassiner med både. Derudover er der ansat nogle gøglere som laver nogle aktiviteter med børnene imod betaling. Der er ingen egentlig entre, men vi køber et antal liter juice ved indgangen. Det er måske en slags cover eller entre.

4.december
EUGENE

Han er 15. Siger sjældent ret meget. Mest passer han på sin lillebror og kommer stilfærdigt og fortæller Jackie hvis Brandon er forsvundet eller der er noget andet som kræver hendes opmærksomhed. Han kalder hende ikke for mor. Han ved godt hun ikke er hans mor. Hans rigtige mor er fra Busia i Uganda og hun er forsvundet med sin nye mand.

He is 15. He rarely says anything. Mostly he takes care of his little brother and silently tells Jackie if Brandon has disappeared og something else has happened that demands her attention. He does not call her Mom. He knows she is not his mother. His real Mom is from Busia in Uganda and has as far as I know run away with her new husbond.

5.december
MØRKET FALDER PÅ

Det bliver mørkt på samme tid, omkring kl. 19.00, hver eneste dag året rundt i Nairobi. Det skyldes tætheden på ækvator. Byen ligge på 1.breddegrad nord. Som mørket falder på fortsætter underholdningen i Visa Place. Der er en dansekonkurrence på scenen. Børn i alle aldre deltager og vinderen kåres nogle timer senere. Et par skuespillere klædt ud som gamle mænd med store maver, abnorme numser og langt hvidt skæg styrer slagets gang.

It gets dark at the same time, around 7pm, all year in Nairobi. Due to the close distance to Equator. The City is on 1.degree north. As it gets dark the entertainment continues in Visa Place. There is a dance contest at the stage. Children of all ages participate. A couple of actors dressed up as old men with big stomachs, huge bottoms and long white beards are leading the battle.