Archive | March, 2019

Notes of a Native Son

12 Mar

Måske er vi alligevel ikke bombet tilbage til 1950’erne?  – I hvert fald minder “the native son” mig om at gå baglæns. Ikke på grund af det James Baldwin siger, men den måde han taler til læseren på, men det er nok bare, fordi jeg aldrig har været i New York, og derfor ikke ved, hvad jeg taler om?

 

Advertisements

Læs meget hellere en bog

9 Mar

Tiden er inde
til at holde op
med at skrive.

Der er allerede
skrevet alt for meget.

Hvis du tror
du er et menneske.

I et vildfarent overskud
af energi
kaster du dig over papiret
men der står intet
skrevet.

Læs meget hellere en bog.

Du tager den første ned
fra hylden
en af de mange
du aldrig
fik læst
fordi du havde for travlt
med at skrive dine håb-
løse digte.

At læse en bog, tror du nok, er en
ukompliceret
affære
men da du åbner bogen
forstår du
ingenting.

Det er godt nok en bog
og der står også noget på siderne
men du er en ignorant
der aldrig når længere
end første linje.

For at kunne fortsætte
må du
kende andre end dig selv
du må forstå
verden
og kunne hæve stemmen
lade vinen dryppe
og plukke
et bær fra en ukendt
plante.

 

Søndag eftermiddag

6 Mar

Der sidder en lille familie ved bordet ved siden af mig. Jeg drikker kaffe. Solen skinner. Det er koldt. Alle andre tror det er forår.

Faderen og moderen sidder med ryggen til. Den lille dreng på den anden siden af bordet. Han har svært ved at sidde stille, som mange små drenge, men har har et fast tag i sin appelsinsodavand, som han slubrer løs af. Ind imellem mader faderen sin søn af chokoladekagen på bordet. Moderen sidder nu i profil og beundrer sin mand. Hun smiler. Ser sig dikret omkring. Rødmer let. Virker lidt genert  og vender tilbage og hviler med et drømmende blik på sin mand. Han er upåvirket og fortsætter med at give chokoladekagen bid for bid til deres søn.

Moderen har flyttet sin ene hånd fra sin mands skulder og piller nu ved hans hår selvom han ikke rigtig har noget. Han er praktisk talt skaldet bortset fra noget tyndt på toppen af hovedet. Som en streg på langs af issen løber noget der kunne minde om antydningen af en hanekam.

Lidt senere rejser de sig fra bordet. Han går indenfor og betaler. Hun står udenfor og venter mens hun ifører sig sin frakke. Jeg har ikke lagt mærke til den tidligere. Den er som en en kinesisk boks, hvor man kan tage den af stykke for stykke. Hun er nu ved at tage den yderste top på, så det bliver til en rigtig vinterfrakke. Jeg spekulerer på, hvordan det ville se ud, når hun åbner for boksen af beklædning del for del og forestiller mig tøjets forskellige udtryk og funktioner, men inden jeg når så langt spadserer de ned ad gaden.