Archive | September, 2016

Weekly Poetry – uge 38

22 Sep

38:

We have destroyed everything
every narrative about life comes from the same place
an area surrounded by two rivers
names past on through history.

It is dark
the end of a long route
the direction points towards a hidden wall
a down fall into a swarm of fallen angels.

Can we reset history?
Do we not have the same destiny
if we tell the exact same story all over again
between two rivers not far apart?

A story told
word cannot be unspoken
darkness will prevail
in dried-out rivers
before we return in a thousand years.

 

 

Denne uges digt er skrevet henover min oplevelse med at se forestillingen “Skabelse” på Husets Teater lørdag den 17.september.
SKABELSE
Husets Teater
Halmtorvet 9
1700 København

Spilleperiode: 17. 9 – 15.10 2016
Man-fre kl. 20.00, lør kl. 17.00

www.husetsteater.dk

 

Advertisements

Weekly Poetry – uge 37

16 Sep

37:

fine-print-flickr

En helt falder ned fra himlen
med hatten i hånden står vi tilbage og nyser
han bevæger sig med lette skridt gennem skoven
vi har ikke set skyggen af ham
før han pludselig står utildækket foran os
der er ikke nogen sandhed
vi kan ikke forstå ham på den måde.

Vi er urolige
der er noget uafsluttet over den måde han opfører sig på
han ligner ikke noget andet menneske
vi kan ikke lide hans øjne
de blinker
det er et faresignal
der er altid noget der bevæger sig
og et gemt barn i fjerneste afkrog.

Solen er stået op
dagen begynder på ny
vi er ikke på vej noget sted hen
kun et blik i vandet
et sind i oprør
og verden i grus.

 

 

Weekly Poetry – uge 36

9 Sep

36:

Americas
I have seen you from East to West
but the Pacific was nothing like I expected
distance and the shape of waves are incomparable
water is soft and hard.

I do not know what to call you
all the names I have spoken are inadequate
in the wind I hear a whisper
words serving no purpose
can I mention a place without given it a name?

Africas
we speak of you
but there is nothing to speak about
you are still an expression of difference
I have changed my mind
all my attempts to reason have evaporated
let it just be you and me.

Weekly Poetry – uge 35

2 Sep

dragon-34167_1280

35:

Mellem kontinenter
hun fortalte at hun følte en samhørighed
selvom de boede flere tusinde kilometer væk
jeg forstår ikke hvad hun mener.

Måske har jeg aldrig haft den følelse
mænd der går i anderledes tøj vil helst være alene
tanken om Europa frastøder mig
skulle jeg være en mand?
kun et menneske forstår hvad jeg siger.

Hun taler om dem hun sammenligner sig med
de er venlig og elskværdige
ydmyge og bløde
jeg giver hende ret
alle de afrikanske mænd jeg kender
vi venter på at det skal ske.

Jeg er ikke hverken her eller der
den måde jeg bliver tiltalt på
det kan ikke være mig
vi er altid på vej til et sted
jeg er faret vild
i mine egne spørgsmål
om varme og kulde.