Tag Archives: Vesterbro

Weekly Poetry – uge 38

22 Sep

38:

We have destroyed everything
every narrative about life comes from the same place
an area surrounded by two rivers
names past on through history.

It is dark
the end of a long route
the direction points towards a hidden wall
a down fall into a swarm of fallen angels.

Can we reset history?
Do we not have the same destiny
if we tell the exact same story all over again
between two rivers not far apart?

A story told
word cannot be unspoken
darkness will prevail
in dried-out rivers
before we return in a thousand years.

 

 

Denne uges digt er skrevet henover min oplevelse med at se forestillingen “Skabelse” på Husets Teater lørdag den 17.september.
SKABELSE
Husets Teater
Halmtorvet 9
1700 København

Spilleperiode: 17. 9 – 15.10 2016
Man-fre kl. 20.00, lør kl. 17.00

www.husetsteater.dk

 

Advertisements

Det sner i Husets Teater

24 Feb

Husets Teater på Vesterbro i København opfører – nogle dage endnu forestillingen SNE, der bygger på Orhan Pamuks formidable roman af samme navn. Det er ligegyldigt om handlingen udspiller sig i Tyrkiet eller som i forestillingen i en lille tysk by. Temaerne i forestillingen er hyper-aktuelle og knytter sig bestemt ikke til den eller den verdensdel, men dem alle.

Der er nok en eller anden slags logik i, at forestillingens forlæg – Pamuks roman er skrevet på grænsen af det ene og det andet kontinent. Istanbul har gennem århundrede været ventil mellem Europa og Orienten. Meget ofte en religiøse fejde. Noget vi kender alt for godt ude på gaden i København, i små og større europæiske byer og mange andre steder i verden. I skæringspunkter mellem kulturer og kontinenter er der særlige erfaringer med sådanne konflikter.

Forestillingens hovedperson er forfatteren Ka, som vender tilbage til sin fødeby for at forene sig med sin ungdomskæreste, som netop er blevet skilt. Det hele går ikke helt som han forestiller sig. Der viser sig at være konflikter mellem muslimer og ikke-muslimer, som Ka pludselig bliver en aktiv del af – selvom han egentlig hverken ønsker det eller gør noget bestemt for at blive det. Sådan er det for forfattere, vi er en del af livet omkring os – det kommer med erhvervet. Men også helt almindelige mennesker kan uforvarende blive centrum for sociale spændinger dér hvor de befinde sig.

323

Fotograf: Henrik Ohsten Rasmussen

Som tilskuer sidder man og ser passivt på, hvad der sker på scenen. Sneen drysser ned over skuespillerne. Scenografien er meget enkel og klar. Udover sneen består den af 2 bokse, der kan drejes som markering af sceneskift. Boksene er åbne i de to af siderne. Undervejs i forestillingen fungerer de som rumadskillelse på scenen. Det varer ikke lang tid før publikums passive og neutrale position anfægtes. Begge sider af konflikten i forestillingen kommer snigende ind på dig. Sammen med begreber om frihed, lighed, ret, demokrati, tro og værdi. Alt forekommer lige værdigt og lige gyldigt, men bestemt ikke ligegyldigt.

Det er mellem 2 bestemte kontinenter, at vi slås – mellem 2 religioner og kulturer. Jeg tror, at hun er min fjende. Hans ansigt spejler sig i min frygt. Det er flodens strøm ved Bosperup. De samme skibe trækker striber af sorg gennem en fælles skæbne. Vi har ikke fortrudt – og intet lært.

Dette er nogle af de tanker og spørgsmål, som meldte sig hos denne anmelder (som også er forfatter, og ved hvad dét vil sige) i selskab med forestillingen SNE skrevet af et dramatiker team fra det tyrkiske miljø i Kreuzberg i Berlin med reference til Pamuk i Istanbul.

SNE
Husets Teater
Spilleperiode: 1.februar – 1.marts, man-fre kl. 20 & lør kl. 17
Billetter: 130-190 kr / 60-120 kr
Billetbestilling: 33251376 (man-fre kl. 14-18)
Gratis adgang for årskortholdere!

Styg & Sur

20 Aug

Jeg har været på samme sushi-restaurant 2 gange i den samme uge. Det er ikke min opgave at nævne, hvor vi befinder os.

Den ene gang var jeg dér for at spise frokost, den anden for at drikke kaffe. Jeg vil skynde mig at sige, at maden har jeg ikke indvendinger imod – men de havde da vist på et tidspunkt sidste år fået en sur smiley.

Mit ærinde her er service.

Der har gennem årene udviklet sig en vane på restauranter i København – ja,  ikke kun i København, men også i København – om at personalet kommer rendende i tide og utide (mest i utide egentlig) og spørger hvordan maden smager, men jeg er jo netop i gang med at spise maden – og altså i færd med at finde ud af hvordan den smager. Må jeg så få noget ro! Nej, det må jeg altså ikke, og det er meget irriterende.

På det tidspunkt er jeg allerede blevet forstyrret flere gange med helt unødvendige ting, fx en præsentation af maden når den serveres. Der er ikke noget i tjenerens ansigt eller øvrige kropssprog, der antyder engagement i maden eller interesse for mig. For øvrigt er det jo mig der har bestilt den serverede mad, så jeg ved jo allerede godt noget om, hvad jeg får serveret. Hvis jeg er nysgerrig, eller jeg mangler information, så ville jeg foretrække selv at spørge og forhåbentlig få en engageret og nærværende samtale med tjener, kok eller indehaver.

Hos Styg & Sur er jeg på det tidspunkt, hvor maden serveres blevet betjent af 3 forskellige tjenere, hvilket i sig selv er helt uacceptabelt. Restauranten er fuld hver eneste aften. Under andre omstændigheder ville det være tegn på kvalitet, men ved blot nogle få dages ophold i København vil enhver ved selvsyn kunne konstatere københavnernes dårlige smag. Discount-kulturen er så gennemført at vi som flokdyr bare valfarter derhen, hvor alle andre er og acceptere alt langt under standard, mens vi gennem middelmådigheden sødsuppe vrænger af de få, som forsøger at gøre sig umage.

Bøger på Istedgade

10 May

Byens Forlag er flyttet ind på Istedgade. Det lille og aktive forlag giver den gas. Det er nu boghandel nummer 2. Den første ligger i ørkenen ved Ørestaden. Derude fungerer boghandlen som et åbent kontor for forlaget, og der er virkelig god arbejdsro, skulle jeg hilse at sige.

P1040176

Begge boghandlere fungerer ud fra samme princip. Man kan købe forlagets bøger. Drikke kaffe plus diverse. Sidde og arbejde i selskab med forlagets medarbejdere. Der er et mini-bibliotek, hvor man kan aflevere bøger – og låne bøger på ubestemt tid.

Mini-biblioteket syner indtil videre ikke af så meget, men det kan du og jeg gøre noget ved. Rygtet går at et andet lille og meget produktivt forlag planlægger at donere eksemplarer fra sit bagkatalog.

På Istedgade “truer” forlæggeren med morgen-oplæsninger som tilbehør til din kaffe to-go.

P1040175

Imodsætning til hvad man måske tror så har Byens Forlag en bred og alsidig udgivelsesprofil – og de har, som jeg ellers fejlagtigt troede, ikke kun udgivet krimier.

Velkommen til Istedgade – jeg håber at Byens Forlag nagler sig fast til gaden og bliver her i mange år.