Tag Archives: Reading

Nittende december

19 Dec

Magisk sted med husspøgelse

Jeg har nu igen været et sted, hvor spøgelset er mig virkelig venlig stemt. Det er ikke fordi, jeg ikke har fået fred til at arbejde. Det har jeg i høj grad fået lov til. Og jeg har fået skrevet meget mere end resten af året – næsten, fraregnet sidste gang jeg var her. Ovenikøbet har jeg fået læst én bog per dag i gennemsnit. De fleste af bøger er fra Kapellets bibliotek på Hald Hovedgaard.

2016-12-19-19-49-47

Hvordan kan det egentlig lade sig gør? – og endnu værre, hvad går min tid med derhjemme i privaten til daglig? Langt mere interessant: Hvor kommer magien fra på Hald Hovedgaard? – Er det Peter og hunden, der får mig at falde til ro og synke ind i kunstnerisk speed produktionsmode? Eller er det hun-spøgelset, som fodrer mig med guldstøv om natten?

I der også har været her kan måske hjælpe mig med at opklare mysteriet. Men det er måske et af den slags spørgsmål, der bedst efterlades ubesvaret.

 

 

 

Advertisements

Weekly Poetry – uge 33

19 Aug

33:

Hvad er egentlig en tekst?
Det har sandsynligvis ikke interesse for særlig mange
men jeg skriver kun for dem der interesserer sig for det særlige
det som jeg skriver om
alle andre kan læse mellem linjerne.

Meget ofte møder jeg et menneske
som stiller mig umulige spørgsmål
de kan finde på at spørge: hvorfor skriver du ikke en roman?
men romaner kan man altid skrive
og det gør da også næsten hvem som helst.

Der var engang hvor de sagde at alt er tekst
men verden kan jo ikke være på et ark papir
det er måske derfor at vi helt har glemt hvad papir er for noget
teksten er også forsvundet
tilbage har vi kun direkte tale
selvom det ligner en tekst
så er det bare sludder og sladder.

 

 

 

Boyfrind – en reading

11 Mar

Christina Hagens værk ”Boyfrind” er nu sat i scene, om end kun som reading på Teater Republique’s nye scene Reaktor under den nyligt afviklede litteraturfestival KBH Læser.

Umiddelbart mistænker jeg forfatteren Christina Hagen for at have bestilt en ny version af projektet Body-Double fra sommeren 2014.

Læs anmeldelse af bogen Boyfrind og min artikel om Body-Double

 

Forstyrrende referencer til body-double?

Girlfrend inkarneres af skuespiller Danica Curcic. Hun fremstår som en køn og lækker brunette. Man kan næsten høre Christina Hagens hvisken i baggrunden, at enhver kvinde i det offentlige rum skal være sådan, at mænd har lyst til at knalde hende, ellers er hun usynlig. Mine overvejelser om body-double har sandsynligvis forstyrret oplevelsen af forestillingen – og været direkte skyld i at jeg ikke synes opsætningen levede op til forventningen.

Undervejs bliver jeg irriteret over, at Madame (respektfuld tiltale af en kvinde der bevisligt har født det ene fantastiske kunstværk efter det andet) endnu engang skal pådutte mig et bestemt kvindeideal.

Umiddelbart efter forestillingen taler jeg med både Danica Curcic og instruktør Therese Willstedt, som begge to bedyrer, at Christina Hagen selv ikke har været inddraget i opsætningen af Boyfrind, udover at hun har givet tilladelse til at fotografier fra bogen kunne bruges i forestillingen. Derfor er min mistanke om reference til body-double altså udelukkende udslag af min egen fantasi.

 

Forestillingens form

Forestillingen er sat op som en reading. Scenen er indrettet som var det en teaterkoncert. BF sidder ved trommesættet med sin tynde og ranglede krop. Det halvlange lyse hår dækker konstant hans ansigt. Han forbliver perifer og anonym i hele forestillingen som i Hagens bog. Kun i forestillingens begyndelsen og slutning befinder BF og GF sig i en egentlig relation til hinanden, også direkte efter bogen. Dér sidder også GF ved trommesættet, og de hamrer begge to løs på trommerne og fremkalder en primitiv rocklyd. Resten af tiden er det GF, der har ordet.

boyfrind danica

Republique’s officiel plakat for forestillingen

Danica Curcics fremstilling af GF gestalter en kvinde, der glider mellem det søde, lækre og uskyldige, sårbare til det rå, brutale og hårde, kyniske. Jeg synes, at balancen mellem GFs forskellige fremtoninger ikke helt svarer til den kvinde jeg selv husker fra bogen. Danica Curcics version af GF er for sød, indbydende og pæn. Hagens egen version af GF synes jeg meget bedre indfanges af det (selv)portræt, som findes på den sidste side i bogen.

PRISKORN.COM

Foto: Thomas Priskorn

Her fremstår GF langt mere trashy, men samtidig er hun lækker og sexet på trods af fedtet hår og hænder indsmurt i gademad.

 

Bagved scenen

Jeg taler med instruktøren Therese Willstedt efter forestillingen. Med klangfuld svensk tone forklarer hun om arbejdet med Boyfrind. Hendes hænder borer sig dybere og dybere ned gennem de tynde luftlag, der er mellem hende og jeg. Jeg spekulerer på, hvad det er hun gør. Om hun er ved at grave ud under mig, så jeg om lidt vil styrte i frit fald mod bunden. I samme øjeblik bliver jeg mindet om, at teatret er en meget fysisk og kropslig kunstform.

Hun forsøger at beskrive sin frustration over, at der kun har været så kort tid til at arbejde med opsætningen af Boyfrind. Det er jo kun en reading. Hun ville så gerne have gravet dybere i karakteren for at få skabt det rette og perfekte udtryk på scenen.

 

REAKTOR
Teater Republique
Lørdag den 5.marts kl. 17 & 20
Info: boyfrind

En digters værd

20 Aug

Hvad er poesiens berettigelse? – eller hvordan kan man bedømme digte og en digter… jeg har altid været fortaler for at lade praksis tale.

På mit lokale vaskeri ligger der ofte bunker af forladte bøger. Bøger som folk ikke længere vil have derhjemme. De bliver ikke smidt i skraldespanden. Vel sagtens i den tro at andre kunne have glæde af dem. Derfor lægges de på vaskeriet. Det er meget sjældent stor litteratur. For det meste for længst uddaterede debatbøger og dårlige krimier, som om der findes andet end dårlig krimi, samt romantiske noveller.

Jeg løber altid gennem bøgerne på vaskeriet. Min samlermani forbyder mig at lade værre. En ganske sjælden gang er der noget som udfylder et hul i min bogsamling hjemme.

En dag i løbet af den forløbne sommer faldt jeg sågar over en digtsamling af Henrik Nordbrandt. Jeg har aldrig set en digtsamling i vaskeriet før. Jeg tog den med. Udgivet af Brøndum med tegning af Jørgen Haugen Sørensen. Kun delvis sprættet op – for dem der ved, hvad det vil sige.

I dagene derefter læser jeg samlingen. Det er den med digtet om ‘november’, og samlingens titel er da også: Håndens skælven i November. November-digtet er blevet så meget en kliché så det ikke længere kan læses. Derimod er der et andet digt som jeg bliver ved med at vende tilbage til. Det får mig til at tænke på, hvad der beviser en digtsamlings værdi. Da opstår den tanke i mit hoved, at når blot der er ét digt som fæstner sig i en enkelt læsers bevidsthed, så har digtene tjent deres formål.

At blive bedraget gør et menneske ydmygt.
Lad dig bedrage så ofte du kan
af den, du elsker. På bunden af din ulykke
vil du komme til at elske alle.

Nordbrandt, Håndens skælven i november

Der er noget meget smukt og fantastisk i digtet, omend det på overfladen er tungsindigt. Det minder mig om følelser af taknemmelig, storhed og lykke. En hengivenhed over at være til i verden. Og en verden der er langt større, end du nogensinde vil kunne begribe. Noget jeg måske først selv forstod og turde opleve efter at have boet under ækvators sol. Det var Østafrikas stærke sol, der lærte mig hengivenhed – og derefter kunne jeg elske mere. I en periode følte jeg direkte, at mit hjerte voksede sig fysisk større.

Digtning drejer sig om om det partikulære, enkle og konkrete. Digteren går alene, men må også være der, hvor alle andre er. En umulig tanke, måske. Jeg bliver først rigtigt til, når jeg læser digtet om, hvem jeg er. Digteren er ikke et menneske, men en fantasi. Den tåge som ligger i horisonten før solen står op og åbner vores øjne for verden.

Oprydning, del 2

13 Jan

Vi befinder os stadigvæk i november måned sidste år. Hvad er der egentlig med november? – hvorfor er det lige i november at mine noter er forblevet udbrugte eller glemte. Der er note fra den 25. november om vores dovenskab – eller præference, når det gælder oplevelse af kunst og litteratur.

KUNST
Vi ønsker ikke
at koncentrere os
– vi vil bare underholdes,
vi foretrækker events
frem for at læse
eller se udstillinger

P1040356

Reading & Writing

2 Apr

I have lost the ability to read. Every time I begin to read a book, I find myself writing my own book. Will I ever be able to read again? – it is an artist pain and punishment. We can talk about each work. But when I am inside your art work I will always be writing on my next book.