Tag Archives: poetry

Til Christian: II – lytte til døden

14 Sep

LYTTE TIL DØDEN

Jeg troede ikke du ville tale om døden
det ville du heller ikke
du sagde det kontant
ikke noget at tale om
vi var ikke ens
derfor skulle jeg have lyttet til dig
der var altid noget vi skulle nå
jeg troede ikke det var lige nu
i næsten samme åndedrag drømte vi som gamle mænd
så meget god vin som muligt
før det ville være for sent
det sagde du ikke
helt på din måde
men på din egen måde
og jeg skulle have lyttet efter
men hvad skulle jeg have hørt
vi gjorde hvad vi gjorde
og skulle fortsætte ud af de tangenter
vi spillede på
ikke dvæle ved døden
at den ene skulle ånde ud
var ikke vores dagsorden
jeg fortryder intet
der er ikke noget jeg kan sige
tilstanden døden
et mareridt
min tilstand af fravær
jeg taber evnen til at gå
men jeg bevæger mig
det er en glæde at en mand
berører mig hjerte
så jeg bliver til en naturtilstand
en virkelig handling
større end du og jeg

Advertisements

Til Christian: I – en grusvej

13 Sep

EN GRUSVEJ

Jeg ved ikke om det er om dagen
eller om natten jeg har det værst
søvnen er en kamp
om liv og død
det er ikke svært at sove
jeg vil gerne forsvinde
fra det sted
jeg befinder mig
jeg har ingen vilje til at bevæge mig
det er en grusvej i høj fart
jeg overser hullerne i vejen
nogle gange er jeg heldig
at flyve over luften under mig
andre gange sidder jeg fast
et slag, en hård lyd
med et brag slutter det

Weekly Poetry – uge 52

31 Dec

52:

I am on my may again
boarding a transportation device
in late afternoon of New Year Eve
I have been here before
the train from Dar Es Salaam in 2010
I had to stop halfway due to practicalities
this time I intend to go all the way
since it would be very complicated not to.

This is also the end of 52 in 2016
a long journey of writing what ‘s on my mind
one month like the other
does it make a difference?
can I still after traveling the world grasp changing seasons?
is writing an accurate reflection of life?
I will tell you later.

Soon in an airplane over the Mediterranian Sea
the water connecting continents falling apart
maybe not even continents
they have no common identity
but simply pieces of land
it is only the water in the sea
claiming to be an entity of substance.
 

 

Weekly Poetry – uge 51

24 Dec

51:

Eyes in Rabat
I am seeing eyes everywhere
everywhere I look
the eyes of Rabat
eyes to look into
eyes looking at me
magnetic connections
an invitation to think
a pledge to connect
eyes of curiosity
kind and gently eyes
smiling
waiting
what do you want
and what do I want
a slight touch from behind
a hand protecting my eyes in the sun
I can see
you
you and me

 

 

Enogtyvende december

21 Dec

I am going to meet the HEAT
the HEAT will meet me
we are going to expand to unknown temperatures
a snow man will also be part of the equation
it will be a desicion between melting the HEAT
and selling the BEAT.

If you think you have already warmed up
then what you will see coming is a lot
we can not promise you eternal living
but while we are running
the MEAT will be boiling

 

 

Sjette december

6 Dec

Jeg er tørstig
det er ikke vandet i brønden
isen smelter
på overfladen
finder jeg små
giftige korn
inden længe
slår de rødder
op af jorden
skyder onde blomster
de er sorte og røde
en modbydelig tåge
breder sig
stanken .. lugt selv
og dø

 

 

Tredje december

3 Dec

2016-12-03-16-29-38

Fuglene flyver lavt over Strynø
de styrer lige efter mit hovedjeg kaster mig fladt mod jorden
ude over vandet går fugleflokken i et med vandspejlet
mine øjne brænder i aftensolens orange flammer
og langs min ryg løber lange striber af blod
i horisonten kan jeg se skygger af min rygsølje i fuglenes klør
jeg slæber mig hjem ad Møllevejen
havens æbletræer kaster nogle æbler ned
de rammer mig i hovedet
og jeg dør af kulde senere på natten.