Tag Archives: poetry

Læs meget hellere en bog

9 Mar

Tiden er inde
til at holde op
med at skrive.

Der er allerede
skrevet alt for meget.

Hvis du tror
du er et menneske.

I et vildfarent overskud
af energi
kaster du dig over papiret
men der står intet
skrevet.

Læs meget hellere en bog.

Du tager den første ned
fra hylden
en af de mange
du aldrig
fik læst
fordi du havde for travlt
med at skrive dine håb-
løse digte.

At læse en bog, tror du nok, er en
ukompliceret
affære
men da du åbner bogen
forstår du
ingenting.

Det er godt nok en bog
og der står også noget på siderne
men du er en ignorant
der aldrig når længere
end første linje.

For at kunne fortsætte
må du
kende andre end dig selv
du må forstå
verden
og kunne hæve stemmen
lade vinen dryppe
og plukke
et bær fra en ukendt
plante.

 

Advertisements

Skriften er patetisk

1 Feb

Jeg er holdt op med at skrive. Skriften er en patetisk meddelelsesform, hvor kvinder og mænd skærer deres hjerter ud og gør blodet til et spørgsmål om liv og død, men derved forbigås pennens længsel og jagt på nye bogstaver, hvor jeg ser hendes hvide sko og følger dem som blind passager.

Meget mere respekterer jeg arkivarens som forbereder forudsætningerne for endnu-ikke virkeliggjorte drømme, eller blot giver muligheder for vores børnebørn liv; en aldeles uselvisk livsførelse.

Jeg foretrækker at skabe skulpturer i hverdagen uden signatur og optegnelser over fantasisyner i fjerne egne af verden – tegnets neutralitet og anonyme fodaftryk. Det er denne betydningsløse formgivning og modellering, der udgør min horisont.

Enhver social identitetsdannelse og selvbiografisk promotion overlader jeg trykt til andre – I vil opnå øjeblikke af berømmelse, men hurtigt være glemt – intet vil have forandret sig. En kort stund vil jeres navn løbe på et reklamebanner, men intet har I bidraget med.

Tænk et øjeblik på, hvorfor det overhovedet giver mening at trække vejret?

Hvis ikke unavngivne malere havde bevæget penslen, ville vi intet kunne se, og foran vores øjne ville kun have været en ugennemtrængelig tåge.

Hvis ikke musikken spillede, ville vi intet høre.

Og hvis ikke digtere havde talt, sagt og skabt nye ord, ville vi intet kunne sige, men måtte forblive stumme, som de døde kroppe i massegravene.

Letter to a Dead Man

16 Feb

It is not over
when it is over
it is still here
a whisper in the wind
during a stroll along the beach
your voice from behind

I used to believe
there was always
something around the corner
it was only a matter of
walking far enough

I was mistaken
around every corner I find a bar
inside are all the people I lost
along the way
they are waiting
and you are among them
one day I will join you
and we shall be complete

Until further notice
I am still crossing oceans
walking in mountains
getting lost in the desert
drinking I hidden places
searching around endless corners
to find what I am missing

But you are always
in the same place
behind my back
next to me
on my mind
surprising me
thinking a thought
sitting down
being alive
and dead

Til Christian: II – lytte til døden

14 Sep

LYTTE TIL DØDEN

Jeg troede ikke du ville tale om døden
det ville du heller ikke
du sagde det kontant
ikke noget at tale om
vi var ikke ens
derfor skulle jeg have lyttet til dig
der var altid noget vi skulle nå
jeg troede ikke det var lige nu
i næsten samme åndedrag drømte vi som gamle mænd
så meget god vin som muligt
før det ville være for sent
det sagde du ikke
helt på din måde
men på din egen måde
og jeg skulle have lyttet efter
men hvad skulle jeg have hørt
vi gjorde hvad vi gjorde
og skulle fortsætte ud af de tangenter
vi spillede på
ikke dvæle ved døden
at den ene skulle ånde ud
var ikke vores dagsorden
jeg fortryder intet
der er ikke noget jeg kan sige
tilstanden døden
et mareridt
min tilstand af fravær
jeg taber evnen til at gå
men jeg bevæger mig
det er en glæde at en mand
berører mig hjerte
så jeg bliver til en naturtilstand
en virkelig handling
større end du og jeg

Til Christian: I – en grusvej

13 Sep

EN GRUSVEJ

Jeg ved ikke om det er om dagen
eller om natten jeg har det værst
søvnen er en kamp
om liv og død
det er ikke svært at sove
jeg vil gerne forsvinde
fra det sted
jeg befinder mig
jeg har ingen vilje til at bevæge mig
det er en grusvej i høj fart
jeg overser hullerne i vejen
nogle gange er jeg heldig
at flyve over luften under mig
andre gange sidder jeg fast
et slag, en hård lyd
med et brag slutter det

Weekly Poetry – uge 52

31 Dec

52:

I am on my may again
boarding a transportation device
in late afternoon of New Year Eve
I have been here before
the train from Dar Es Salaam in 2010
I had to stop halfway due to practicalities
this time I intend to go all the way
since it would be very complicated not to.

This is also the end of 52 in 2016
a long journey of writing what ‘s on my mind
one month like the other
does it make a difference?
can I still after traveling the world grasp changing seasons?
is writing an accurate reflection of life?
I will tell you later.

Soon in an airplane over the Mediterranian Sea
the water connecting continents falling apart
maybe not even continents
they have no common identity
but simply pieces of land
it is only the water in the sea
claiming to be an entity of substance.
 

 

Weekly Poetry – uge 51

24 Dec

51:

Eyes in Rabat
I am seeing eyes everywhere
everywhere I look
the eyes of Rabat
eyes to look into
eyes looking at me
magnetic connections
an invitation to think
a pledge to connect
eyes of curiosity
kind and gently eyes
smiling
waiting
what do you want
and what do I want
a slight touch from behind
a hand protecting my eyes in the sun
I can see
you
you and me