Tag Archives: lost

Til Christian: VI – en tilstand

23 Oct

EN TILSTAND AF DU OG JEG

Vi er ikke det samme menneske
alligevel er vi altid det samme sted
du er hvor jeg er
og jeg er lige her
vi er overalt
det er en sindsstemning som jeg ikke
vidste fandtes
hvordan kan et glas vin
have eksistentiel betydning?
først når glasset er tømt
ser jeg dråbernes
gennemsigtighed
og deres knivskarpe kanter
det er blåbærrets farve
sort over rød
en tyk klistret fløde
smurt udover tilværelsens trivialitet
et øjebliks formørkelse
og vores konstante tale
forstummer
et blik ude af stand til at se
jeg har opfundet dette sekund
for at kunne fortsætte
vi har aldrig været her før
for enden af tunnelen
vinker farvel
jeg taler stadigvæk om det samme

 

 

Advertisements

Til Christian: V – fortalte mig alt

29 Sep

DU FORTALTE MIG ALT

Der var intet som var skjult
alt var sagt
vi talte om det nødvendige
alt det almindelige
alligevel var det helt stilfærdigt
der var intet udpenslende
eller dramatisk
over vores samvær
det som blev sagt
var stilfærdigt
næsten tavst
underbetonet og kortfattet
der er ikke mere at sige
derfor kan jeg spørge
om jeg hørte rigtigt?
jeg hørte hvad jeg skulle høre
du sagde præcist hvad du havde på hjerte
nu hvor jeg lader dig genfortælle
hvad du tidligere sagde
ved jeg at du fortalte mig alt
at vi skulle have talt mere om dit hjertes problemer
som andet end kortfattede konstateringer
vil være en omvendt form for nostalgi
og mine forsøg på genopfundne besøg på Malbeck, Bevi Bevi og Dyrehaven
med allerede for længst afsluttede flasker og tømte glas
og selvbestaltede rejser til Etiopien og Berlin
er blot mine egne behov for at leve videre

 

 

Love Affairs

19 Sep

Brother, brother
this is not the end
and you will be here
in every step I take
even my black shoes
remind me of you
when I go to Malbeck’s birthday
Hans ask me where you are
and says “I have always seen you as a couple”
a dark shadow of pain
is covering my face
I am turning in grief
a silent sound of mercy
I have lost before
this time I am fainting
losing my grip of reality
the woman I love
is afraid
she is in a state of dispair
because she feels my pain
will reduce my love for her
she is once in a life time
just as my friendship
and his death
will make me love her more
I am a cocktail
she said it herself
“I come as a package”
also I am a combination
a mixture of dead evil
positive energy
love and hate
black as white
it is only this man
she loves
from inside darkness
comes my smile
when I make love to her
I sink into invisible wells
of my heart
with unhealed wounds
doors of sorrow and grief
which will always be wide open
I dare tell her things
that will make her
recent me
and I hope
it will make her
love me more

 

 

Til Christian: I – en grusvej

13 Sep

EN GRUSVEJ

Jeg ved ikke om det er om dagen
eller om natten jeg har det værst
søvnen er en kamp
om liv og død
det er ikke svært at sove
jeg vil gerne forsvinde
fra det sted
jeg befinder mig
jeg har ingen vilje til at bevæge mig
det er en grusvej i høj fart
jeg overser hullerne i vejen
nogle gange er jeg heldig
at flyve over luften under mig
andre gange sidder jeg fast
et slag, en hård lyd
med et brag slutter det

In the air

14 Apr

Jeg havde næsten aflyst rejsen på grund af sygdom og ubehag. Det er blevet en besættelse for mig med lige dele godt og ondt at rejse. Det fylder mig med ubehag og væmmelse. Jeg ved at intet godt vil tilflyde mig, men så snart jeg bevæger mig, er jeg glad. Det er som at købe vin. Jeg fortryder det altid, men glæder mig til hvert et glas.

Det er vel bare mit misbrug.

 

 

Weekly Poetry – uge 6

22 Feb

6:

Et sværd svinger gennem luften
og hugger et stykke af min skulder.
I min anden hånd tager han noget
som han mener, vil bringe ham lykke,

Måske er han blot et fatamorgana i ørkenens tørre sand.
Han forsvinder ligeså hurtigt igen
ned i en lavt voksende sump
hvor hans krop for altid vil være min egen overlegen.

Min nøgne krop vandrer nu i solens fugtige varme.
Her er vi alle lige?
Uden for træernes forgrenede rødder
er jeg befriet for enhver frygt.
Min krop har overtaget en del af ham
og bærer hans øjne og sværdet i hånden
med mig hvor jeg går.

Et mærke
grænsen for frihed
min tryghed skærer sig
ned midt gennem kødet.

Jeg ved ikke
hvilke af mine arme og ben
som er på den rigtige side af loven.
Måske er det ikke min afgørelse?
Vi er alle skrøbelige
heller ikke mit hjerte er hævet over enhver tvivl
mit blod er som alle andres.

 

(skrevet den 13.februar, men udgivet senere pga. besværligheder med adgang til internettet i Shinyanga syd for Mwanza i Tanzania)