Tag Archives: Kunstner

Tyvende december

20 Dec

Traditioner skal holdes i hævd, og i Viborg har jeg to. Det ene er min tagine, som jeg altid laver, når jeg er på Hald Hovedgaard. Altid er måske lovligt voldsomt, da jeg kun har været der to gange. Den tagine er derimod meget særlig, og jeg ville ikke kunne lave præcist den samme noget andet sted.

Det andet jeg altid gør, når jeg er i Viborg, er, at aflægge et besøg på Viborg Kunsthal. Helt sikkert altid et besøg værd. Så gå ikke glip af det. Denne gang var jeg til artist talk med den japanske kunstner, Keiko Kuboki, som har boet og arbejdet der de sidste par måneder. Hun laver abstrakte værker. De starter altid i mere figurative skitser af det, som inspirerer hende. Derefter arbejder hun sig vej mod det abstrakte. Hun arbejder med gamle traditionelle materialer fra Japan. Her viser jeg en lille billedserie fra værkstedet på kunsthallen.

2016-12-15-19-33-52

2016-12-15-19-43-43

2016-12-15-19-43-12

Keikos skitse af søerne i Viborg

Keikos skitse af søerne i Viborg

 

 

Advertisements

Sekstende december

16 Dec

Ritualer

Det normale menneske lever efter helt fast ritualer. I en rytme, der har været gennemspillet tusinde gange før. Formålet er netop IKKE at opleve noget nyt. Der skal ske det sammen, som alle de andre gange. Det er sikkerhed og tryghed, der er formålet. En hverdag uden overraskelser.  En dag som alle de andre.

Hver tid har sine egne ritualer og vaner. Hvis alle normale mennesker bare gentager sig selv og hinanden, og dem der var her i går, hvordan opstår så det nye, og det som er forskelligt fra den evige gentagelse? Der må være nogen, som ikke bare gentager allerede trådte stier, ellers kan intet nyt opstå.

Der er nogen, der ikke er normale, men alle mennesker er normale. Der er nogen, som ikke er mennesker. Det er dem, der ikke er normale. De gentager ikke sig selv.

Vi, de ikke normale, vi dem der ikke gentager os selv, vi umenneskelige. Vi gør det andet. Vi gør ikke ting. Vi vender huden ud. Vi skaber det, som bliver ritualer om tusinde år. Vi er de forudsætningsløse. Det er os. der skaber forudsætninger for et liv, der vil opstå, når alt andet er gået til grunde. Vi er dem, der ikke er her, men vi bliver først i det endnu-ikke.

 

 

Tiende december

10 Dec

Alle I der konstant mener, at alting er PERFEKT, og som reagerer på hver eneste sætning jeres venner og bekendte siger til jer med et klingende SUPER, hvad har I tænkt jer at gøre den dag I virkelig oplever noget fantastisk – uovertruffen – ekstraordinært – ud over det sædvanlige?

Da vil I opdage, at I har ædt sproget op indefra. Der er ikke mere tilbage at sige. Alt I kan sige er ligegyldighed. Men se, hvem er da der er dukket op der i den fjerneste hjørne? Det er digteren, og han har forudset det hele. Han har gennemskuet for længe siden, at I en dag ville befinde jeg i jeres absolutte miserable tilstand. Derfor har han forberedt sig. Han har i al den tid skabt nye ord og nyt sprog, og det er blevet til en hel del. Nu står han parat til at give jer, hvad i behøver, så I igen kan ånde frit og plaprer løs. Det er ellers netop ham I har bespottet og latterliggjort for at spilde sin tid og lukrere på andres arbejde. Men det er nu ham, der kommer jer til undsætning – og helt uden beregning, fordi han mener at sproget er kvit og frit. Det tilhører os alle ligesom frisk luft og rindende vand.

Så måske I næste gang I ønsker noget at læse i vil lade de sædvanlige parasit-forfattere, kriminal-statister, journalister og biografi-skrivere ligge, som kun jagter ussel mammon og også blot fortærer  sproget uden at give noget tilbage. – og i stedet for henvende jer til digterne og se hvad de dog har at byde på.

 

 

Weekly Poetry – uge 33

19 Aug

33:

Hvad er egentlig en tekst?
Det har sandsynligvis ikke interesse for særlig mange
men jeg skriver kun for dem der interesserer sig for det særlige
det som jeg skriver om
alle andre kan læse mellem linjerne.

Meget ofte møder jeg et menneske
som stiller mig umulige spørgsmål
de kan finde på at spørge: hvorfor skriver du ikke en roman?
men romaner kan man altid skrive
og det gør da også næsten hvem som helst.

Der var engang hvor de sagde at alt er tekst
men verden kan jo ikke være på et ark papir
det er måske derfor at vi helt har glemt hvad papir er for noget
teksten er også forsvundet
tilbage har vi kun direkte tale
selvom det ligner en tekst
så er det bare sludder og sladder.

 

 

 

Weekly Poetry – uge 15

15 Apr

15:

If you ever have had sex with an artist
you might have caught yourself thinking
does he really love me?
does she at all like me?
or am I just another commodity of inspiration.

Hvis du nogen sinde har kneppet med en kunstner
har du måske taget dig selv i at tænke
elsker han mig rigtigt?
kan hun overhovedet lide mig?
eller er jeg blot endnu et objekt for inspiration

It is very obvious
you can see it without doubt
all the paintings are of you
but when the exhibition opens
your problem arises
the audience will buy you
as any other hooker on the block.

Det er helt tydeligt
du kan se det uden at være i tvivl
alle kunstværkerne er dig
men når udstillingen åbner
får du et problem
publikum vil købe dig
som var du en simpel luder på gaden.

Even worse
imagine if nobody want to buy you
then one day
the artist will forget everything
paint you over
because you have become only a canvas
on top of you will be a new inspiration.

Men endnu værre
forestil dig at du ikke bliver købt
da vil kunstneren en dag have glemt alt
og beslutter sig at male henover dig
som var du et hvilken som helst andet lærred
over på dig vil der være ny inspiration.

 

 

Weekly Poetry – uge 14

8 Apr

14:

Når du ligger og sover
mærker du måske nogle penselstrøg
over ansigtet
det er maleren der arbejder
i ly af mørket.

When you are asleep
maybe you feel strokes of paint brush
on your forehead
it is the artist working
in the shadow of darkness.

Udstillingsplakat for Adholla Rogers udstilling i Underwood Ink den 8. april 2016

Udstillingsplakat for Adholla Rogers udstilling i Underwood Ink den 8. april 2016

 

Hvis du springer op af sengen
kaster dig frådende over staklen
og suger de sidste dråber af blod fra hans hals
kan du roligt lægge dig til at dø.

If you in a moment of pure insanity
throw yourself around his neck
and drain the last drops of life from his throat
then you can peacefully lay down and die.

Når du endelig vågner op
vil du ingenting se på væggen
ikke engang dit eget spejlbillede
kun kunstnerens lemlæstede krop
mellem det snavsede tøj på gulvet
du kan nu kun lægge dig ned
ved siden af mange andre forspildte liv.

When you finally wake up
you will see nothing on the wall
not even your own reflection in a mirror
only the tortured and dissolved body of the artist
between your dirty clothes on the floor
then you can only lay down
next to many other wasted lives.

Du kan også lade som om du sover
og overlade ham til sit arbejde
klistret ind i den fede olie
har du nok svært ved at trække vejret
men ind imellem mærker du en kildren under fødderne
det er en meget tidlig sketch
et forvarsel om din fremtidige eksistens
den morgen vil du vågne
og fortsat drømme om steder i evigheden
omgivet af farver som slet ikke er farver
men se, nu er du blevet en nyt menneske.

You can also pretend to be asleep
and leave him to do his job
pasted into sticky oil
you may have difficulties breathing
but in between you feel a slight tingling under your feet
it is an early sketch
a prediction of your future existence
this morning you will awake
and continue dreaming of places in eternity
surrounded by colours that are more than colour
but see, now you have become a new human being.

 

 

Weekly Poetry – uge 13

1 Apr

13:

An artist is an elusive creature
you will never know exactly where to look
but a piece of art is always here.

You might think that the artwork is original
but try to take a closer look
if you look very carefully
and go through endless layers of paint
it will be like a mirror.

In the artistic version of bathroom encounters
under the last traces of paint brush
behind curtains
a darkness reveals
the inner truth of an artist.

Painting by Adholla Rogers

Painting by Adholla Rogers

You will see into two open eyes
and they will be no different from your own eyes
in the mirror
of an unknown hotel room
and you remember
how an artist took your identity
and transformed it into art.

The artist is a criminal
a simple thief
who stole your inner secrets
when you meet him again
you will have no other choice
than buy what was once stolen from you