Tag Archives: København

Weekly Poetry – uge 44

4 Nov

44:

Øjne ser
jeg ser, hun ser
vi ser
hinanden.

Blikket slået ned
i en drøm
jeg vågner
hun smiler
håret hviler langs ryggen.

Med åbne øjne
lyset trænger ind
enhver skygge
mørke pletter bliver lyse
håret i panden bevæger sig
et kys
og en venlig hånd mod kinden.

 

 

Advertisements

Weekly Poetry – uge 43

29 Oct

43:

Det er som om fredag bliver til lørdag
det ene udtryk er ikke bedre end det andet
en bevægelse i luften eller skriftens sværte på kroppen
vanddråber bliver til flere og sæben glider mellem hænderne
støvet lægger sig på møblerne.

En porcelænsfigur pulveriserer mod en sort stenflade
den gamle dame græder og fortæller levende om sin ungdom
hænderne ryster
stemmer dirrer
ordenes sagte forstening.

I Bremen for hundrede år siden
en mand og kvinder elsker
de tager beslutninger og rejser bort
et lille hoved og en krop
forvandlet til støv
hun sidder i et køkken
med minder og en knust hoved
mellem hænderne.
 

 

Weekly Poetry – uge 38

22 Sep

38:

We have destroyed everything
every narrative about life comes from the same place
an area surrounded by two rivers
names past on through history.

It is dark
the end of a long route
the direction points towards a hidden wall
a down fall into a swarm of fallen angels.

Can we reset history?
Do we not have the same destiny
if we tell the exact same story all over again
between two rivers not far apart?

A story told
word cannot be unspoken
darkness will prevail
in dried-out rivers
before we return in a thousand years.

 

 

Denne uges digt er skrevet henover min oplevelse med at se forestillingen “Skabelse” på Husets Teater lørdag den 17.september.
SKABELSE
Husets Teater
Halmtorvet 9
1700 København

Spilleperiode: 17. 9 – 15.10 2016
Man-fre kl. 20.00, lør kl. 17.00

www.husetsteater.dk

 

Weekly Poetry – uge 29

22 Jul

29:

Du tror at du kan forstå det på et øjeblik
som ellers tager et helt liv at komme på sporet af.

I kommer brasende og overfuser mig i det allerhelligste
på en enkel eftermiddag mener I at opleve mere end mig
I jagten den næste intimitet
men inden den indtræffer
er I allerede bulder og torden.

Jeg forstår ikke noget
og gør mig ingen illusioner om at opnå berømmelse
men når jeg stirrer ind i stenvæggen
forenes mine øjne med et forunderligt mønster
som jeg ikke har set før.

Enhver kunne have skjulte drømme
i murens dybe sprækker
som end ikke vinden har adgang til.

Jeg kunne have set lignende strukturer
dannet af magiske guldtråde
oppe under taget
i ly af vinterens trommeregn.

Men det er du og jeg
her er vi forenede som dråber i vandet
solen går ned
fugten driver
min fødder på flisernes klæbrige overflade
og mine øjne hviler mod en åbning i muren.

 

 

Weekly Poetry – uge 27

8 Jul

27:

Det er ikke sort og hvid
som er den yderste grænse
det er helt andre ting der skiller os ad
hvilken kategori ved jeg ikke
måske blot den forskel
som skaber betydning.

Jeg har ikke glemt hvem jeg er
men det er vores storsind
i en verden
der kun tillader os at afgøre detaljer
vores vilje til at definere nye forskelle
her deles vandene mellem inderlighed og katastrofe.

Du fortæller mig alt
hvad jeg nogensinde har drømt om
et spørgsmål ind imellem
men det er fraværet af forskel
en ydmyg accept
kys på mine læber
og berøringer langs ryggen
som viser vejen.

 

 

Weekly Poetry – uge 25

24 Jun

25:

Hvad er egentlig meningen?
at spise mig af med 30 grader ganske få dage om året
men vi finder os i det
og venter i længsel på de hellige minutter
fremfor virkelig at gøre noget ved sagen.

Jeg klager ikke
der findes alternative metoder
jeg får min portion varme og sol i store mængder
men det kræver visse anstrengelser
på kryds og tværs af Ækvator.

Ind imellem kommer jeg på vildveje
jeg kører af sporet og havner i en dyb grøft
om natten fryser jeg næsten ihjel
efter at solen hele dagen har brændt min hud til skaller.

Vejr og vind fås i mange forskellige udgaver
forsøg på kategoriseringer er altid spild af tid
vi skal sætte tanken fri
og opleve verden som den er.

 

 

 

Weekly Poetry – uge 12

25 Mar

12:

Der er ikke noget galt
med det sted du bor
langt ude på landet
det er bare ikke lige noget for mig.

Jeg kan bedst lige larm og støj
sod og snavs, kul og støv
de grønne blomster kan du have for dig selv
ligesom dit havblå blik heller ikke får mig til at tøve.

 

Foto: Slum by StailessSteelRat - Flickr

Foto: Slum by StailessSteelRat – Flickr

 

Det er slet ikke natur eller byen
som det kommer an på
at skrive om noget bestemt
er mig inderligt ligegyldigt
den gode historie er død
og den var aldrig særlig god
derimod var den ond, brutal
grusom, bagstræberisk og dum
langt hellere vil jeg synke
ned i æstetikkens former
og finde ubrudte krystaller
de vil knække
splinterne vil skære mine hænder til blods
blod ved jeg da i det mindste hvad er
om det er blåt, rødt, sort
eller hvidt
gør ingen forskel
her er vi alle farveblinde.

Den gode historie har derimod altid en farve
og driver mod et bestemt mål
her ligger en ensidig og naiv forestilling
om at alt ender lykkeligt
men det mislykkes altid
sålænge den ikke også forenes med det onde
først når man tager det onde på sig
og lever med den modsætning
vil den gode historie kunne fortælles