Tag Archives: kærlighed

Weekly Poetry – uge 51

24 Dec

51:

Eyes in Rabat
I am seeing eyes everywhere
everywhere I look
the eyes of Rabat
eyes to look into
eyes looking at me
magnetic connections
an invitation to think
a pledge to connect
eyes of curiosity
kind and gently eyes
smiling
waiting
what do you want
and what do I want
a slight touch from behind
a hand protecting my eyes in the sun
I can see
you
you and me

 

 

Weekly Poetry – uge 46

19 Nov

46:

Mine øjne er åbne igen
efter ikke at kunne se.

Det er øjnene der skiller os fra de andre
særlig et sted som der hvor jeg er lige nu
her er det kun øjnene jeg får lov til at se.

Når først du ser ind i de øjne
må du gøre alt.

 

 

Weekly Poetry – uge 43

29 Oct

43:

Det er som om fredag bliver til lørdag
det ene udtryk er ikke bedre end det andet
en bevægelse i luften eller skriftens sværte på kroppen
vanddråber bliver til flere og sæben glider mellem hænderne
støvet lægger sig på møblerne.

En porcelænsfigur pulveriserer mod en sort stenflade
den gamle dame græder og fortæller levende om sin ungdom
hænderne ryster
stemmer dirrer
ordenes sagte forstening.

I Bremen for hundrede år siden
en mand og kvinder elsker
de tager beslutninger og rejser bort
et lille hoved og en krop
forvandlet til støv
hun sidder i et køkken
med minder og en knust hoved
mellem hænderne.
 

 

Weekly Poetry – uge 40

8 Oct

40:

Det er oktober
i fyrre uger har jeg skrevet et digt
det er som digte altid er
en længsel efter noget som ikke eksisterer
vi er alene
digtet og jeg.

Ind imellem kommer der et menneske forbi
et kortvarigt fællesskab
det minder om noget som var engang
eller et glimt af noget som kommer
digtet er du og jeg.

Digtet bestemmer
vi er slaver af sprogets brutale logik
men det er ikke sproget der får os til at lystre
det er kroppen der bevæger sig
håbet om et kys
begæret efter mere
vi er digtet.

 

 

Maria på gennemrejse

8 Oct

Han sidder og kigger på mig i toget. Måske synes han, at jeg er smuk. Det er jeg vel også. Det er uforløst. Det er mig, der kigger på ham. Jeg kan ikke lade være. Han er smuk, men det er ikke derfor. Vi er som en spejling af hinandens nysgerrighed. Det fortsætter længe på den måde. Det er svært at holde op. Jeg vil gerne have, at han lade være med at kigge på mig. Det gør mig forlegen. Jeg føler hans hånd i min. Hans skægstubbe kradser mod min kind. Toget standser, og han står af. Han siger noget til mig. Jeg er stadigvæk midt i en drøm, og jeg når slet ikke at gengælde hans gestus.

 

Ind imellem lader jeg en ven eller en veninde skrive på min blog. Denne tekst er venligt skrevet af Maria Izuel. Hun er af baskisk oprindelse, men hun har rejst meget rundt i verden og været bosat i mange forskellige storbyer. For en kort bemærkning er hun tilbage i Berlin efter ikke at have været her i lang tid. Som så ofte før møder jeg hende tilfældigt på gaden.

Weekly Poetry – uge 31

5 Aug

31:

Jeg ved ikke hvor jeg er
der er ikke nogen jeg kan spørge til råds
vi holder hinanden i hånden
din ene negl har lagt en ridse på min håndryg.

Stjernerne skinner klarere på den sydlige halvkugle
der er et lys som jeg ser for første gang
en gul sol
månen er ikke min bedste ven
et stjerneskud
ønsker om bedre udsigt
alt eller intet.

Din hånd løsner grebet
min er et selvstændigt væsen
en flue sætter sig.

 

 

Weekly Poetry – uge 27

8 Jul

27:

Det er ikke sort og hvid
som er den yderste grænse
det er helt andre ting der skiller os ad
hvilken kategori ved jeg ikke
måske blot den forskel
som skaber betydning.

Jeg har ikke glemt hvem jeg er
men det er vores storsind
i en verden
der kun tillader os at afgøre detaljer
vores vilje til at definere nye forskelle
her deles vandene mellem inderlighed og katastrofe.

Du fortæller mig alt
hvad jeg nogensinde har drømt om
et spørgsmål ind imellem
men det er fraværet af forskel
en ydmyg accept
kys på mine læber
og berøringer langs ryggen
som viser vejen.

 

 

Weekly Poetry – uge 22

2 Jun

22:

Dette sted gør mig lykkelig
ikke fordi her er noget særligt at se
det giver mig lov til at være menneske.

Her skal jeg ikke gøre noget
ingen vil mig noget bestemt
vi er alle frie
midt i min drøm.

Aldrig før har jeg følt en kærlighed
uden retning og formål
den er sin egen
en omfavnende varme
jeg er overgivet til min lyst
et begær uden foranstillede benævnelser
vi forventer ikke noget
en skelsættende gengældelse af omsorg.

 

 

Weekly Poetry – uge 15

15 Apr

15:

If you ever have had sex with an artist
you might have caught yourself thinking
does he really love me?
does she at all like me?
or am I just another commodity of inspiration.

Hvis du nogen sinde har kneppet med en kunstner
har du måske taget dig selv i at tænke
elsker han mig rigtigt?
kan hun overhovedet lide mig?
eller er jeg blot endnu et objekt for inspiration

It is very obvious
you can see it without doubt
all the paintings are of you
but when the exhibition opens
your problem arises
the audience will buy you
as any other hooker on the block.

Det er helt tydeligt
du kan se det uden at være i tvivl
alle kunstværkerne er dig
men når udstillingen åbner
får du et problem
publikum vil købe dig
som var du en simpel luder på gaden.

Even worse
imagine if nobody want to buy you
then one day
the artist will forget everything
paint you over
because you have become only a canvas
on top of you will be a new inspiration.

Men endnu værre
forestil dig at du ikke bliver købt
da vil kunstneren en dag have glemt alt
og beslutter sig at male henover dig
som var du et hvilken som helst andet lærred
over på dig vil der være ny inspiration.

 

 

Boyfrind – en reading

11 Mar

Christina Hagens værk ”Boyfrind” er nu sat i scene, om end kun som reading på Teater Republique’s nye scene Reaktor under den nyligt afviklede litteraturfestival KBH Læser.

Umiddelbart mistænker jeg forfatteren Christina Hagen for at have bestilt en ny version af projektet Body-Double fra sommeren 2014.

Læs anmeldelse af bogen Boyfrind og min artikel om Body-Double

 

Forstyrrende referencer til body-double?

Girlfrend inkarneres af skuespiller Danica Curcic. Hun fremstår som en køn og lækker brunette. Man kan næsten høre Christina Hagens hvisken i baggrunden, at enhver kvinde i det offentlige rum skal være sådan, at mænd har lyst til at knalde hende, ellers er hun usynlig. Mine overvejelser om body-double har sandsynligvis forstyrret oplevelsen af forestillingen – og været direkte skyld i at jeg ikke synes opsætningen levede op til forventningen.

Undervejs bliver jeg irriteret over, at Madame (respektfuld tiltale af en kvinde der bevisligt har født det ene fantastiske kunstværk efter det andet) endnu engang skal pådutte mig et bestemt kvindeideal.

Umiddelbart efter forestillingen taler jeg med både Danica Curcic og instruktør Therese Willstedt, som begge to bedyrer, at Christina Hagen selv ikke har været inddraget i opsætningen af Boyfrind, udover at hun har givet tilladelse til at fotografier fra bogen kunne bruges i forestillingen. Derfor er min mistanke om reference til body-double altså udelukkende udslag af min egen fantasi.

 

Forestillingens form

Forestillingen er sat op som en reading. Scenen er indrettet som var det en teaterkoncert. BF sidder ved trommesættet med sin tynde og ranglede krop. Det halvlange lyse hår dækker konstant hans ansigt. Han forbliver perifer og anonym i hele forestillingen som i Hagens bog. Kun i forestillingens begyndelsen og slutning befinder BF og GF sig i en egentlig relation til hinanden, også direkte efter bogen. Dér sidder også GF ved trommesættet, og de hamrer begge to løs på trommerne og fremkalder en primitiv rocklyd. Resten af tiden er det GF, der har ordet.

boyfrind danica

Republique’s officiel plakat for forestillingen

Danica Curcics fremstilling af GF gestalter en kvinde, der glider mellem det søde, lækre og uskyldige, sårbare til det rå, brutale og hårde, kyniske. Jeg synes, at balancen mellem GFs forskellige fremtoninger ikke helt svarer til den kvinde jeg selv husker fra bogen. Danica Curcics version af GF er for sød, indbydende og pæn. Hagens egen version af GF synes jeg meget bedre indfanges af det (selv)portræt, som findes på den sidste side i bogen.

PRISKORN.COM

Foto: Thomas Priskorn

Her fremstår GF langt mere trashy, men samtidig er hun lækker og sexet på trods af fedtet hår og hænder indsmurt i gademad.

 

Bagved scenen

Jeg taler med instruktøren Therese Willstedt efter forestillingen. Med klangfuld svensk tone forklarer hun om arbejdet med Boyfrind. Hendes hænder borer sig dybere og dybere ned gennem de tynde luftlag, der er mellem hende og jeg. Jeg spekulerer på, hvad det er hun gør. Om hun er ved at grave ud under mig, så jeg om lidt vil styrte i frit fald mod bunden. I samme øjeblik bliver jeg mindet om, at teatret er en meget fysisk og kropslig kunstform.

Hun forsøger at beskrive sin frustration over, at der kun har været så kort tid til at arbejde med opsætningen af Boyfrind. Det er jo kun en reading. Hun ville så gerne have gravet dybere i karakteren for at få skabt det rette og perfekte udtryk på scenen.

 

REAKTOR
Teater Republique
Lørdag den 5.marts kl. 17 & 20
Info: boyfrind