Tag Archives: kærlighed

Weekly Poetry – uge 51

24 Dec

51:

Eyes in Rabat
I am seeing eyes everywhere
everywhere I look
the eyes of Rabat
eyes to look into
eyes looking at me
magnetic connections
an invitation to think
a pledge to connect
eyes of curiosity
kind and gently eyes
smiling
waiting
what do you want
and what do I want
a slight touch from behind
a hand protecting my eyes in the sun
I can see
you
you and me

 

 

Advertisements

Weekly Poetry – uge 46

19 Nov

46:

Mine øjne er åbne igen
efter ikke at kunne se.

Det er øjnene der skiller os fra de andre
særlig et sted som der hvor jeg er lige nu
her er det kun øjnene jeg får lov til at se.

Når først du ser ind i de øjne
må du gøre alt.

 

 

Weekly Poetry – uge 43

29 Oct

43:

Det er som om fredag bliver til lørdag
det ene udtryk er ikke bedre end det andet
en bevægelse i luften eller skriftens sværte på kroppen
vanddråber bliver til flere og sæben glider mellem hænderne
støvet lægger sig på møblerne.

En porcelænsfigur pulveriserer mod en sort stenflade
den gamle dame græder og fortæller levende om sin ungdom
hænderne ryster
stemmer dirrer
ordenes sagte forstening.

I Bremen for hundrede år siden
en mand og kvinder elsker
de tager beslutninger og rejser bort
et lille hoved og en krop
forvandlet til støv
hun sidder i et køkken
med minder og en knust hoved
mellem hænderne.
 

 

Weekly Poetry – uge 40

8 Oct

40:

Det er oktober
i fyrre uger har jeg skrevet et digt
det er som digte altid er
en længsel efter noget som ikke eksisterer
vi er alene
digtet og jeg.

Ind imellem kommer der et menneske forbi
et kortvarigt fællesskab
det minder om noget som var engang
eller et glimt af noget som kommer
digtet er du og jeg.

Digtet bestemmer
vi er slaver af sprogets brutale logik
men det er ikke sproget der får os til at lystre
det er kroppen der bevæger sig
håbet om et kys
begæret efter mere
vi er digtet.

 

 

Maria på gennemrejse

8 Oct

Han sidder og kigger på mig i toget. Måske synes han, at jeg er smuk. Det er jeg vel også. Det er uforløst. Det er mig, der kigger på ham. Jeg kan ikke lade være. Han er smuk, men det er ikke derfor. Vi er som en spejling af hinandens nysgerrighed. Det fortsætter længe på den måde. Det er svært at holde op. Jeg vil gerne have, at han lade være med at kigge på mig. Det gør mig forlegen. Jeg føler hans hånd i min. Hans skægstubbe kradser mod min kind. Toget standser, og han står af. Han siger noget til mig. Jeg er stadigvæk midt i en drøm, og jeg når slet ikke at gengælde hans gestus.

 

Ind imellem lader jeg en ven eller en veninde skrive på min blog. Denne tekst er venligt skrevet af Maria Izuel. Hun er af baskisk oprindelse, men hun har rejst meget rundt i verden og været bosat i mange forskellige storbyer. For en kort bemærkning er hun tilbage i Berlin efter ikke at have været her i lang tid. Som så ofte før møder jeg hende tilfældigt på gaden.

Weekly Poetry – uge 31

5 Aug

31:

Jeg ved ikke hvor jeg er
der er ikke nogen jeg kan spørge til råds
vi holder hinanden i hånden
din ene negl har lagt en ridse på min håndryg.

Stjernerne skinner klarere på den sydlige halvkugle
der er et lys som jeg ser for første gang
en gul sol
månen er ikke min bedste ven
et stjerneskud
ønsker om bedre udsigt
alt eller intet.

Din hånd løsner grebet
min er et selvstændigt væsen
en flue sætter sig.

 

 

Weekly Poetry – uge 27

8 Jul

27:

Det er ikke sort og hvid
som er den yderste grænse
det er helt andre ting der skiller os ad
hvilken kategori ved jeg ikke
måske blot den forskel
som skaber betydning.

Jeg har ikke glemt hvem jeg er
men det er vores storsind
i en verden
der kun tillader os at afgøre detaljer
vores vilje til at definere nye forskelle
her deles vandene mellem inderlighed og katastrofe.

Du fortæller mig alt
hvad jeg nogensinde har drømt om
et spørgsmål ind imellem
men det er fraværet af forskel
en ydmyg accept
kys på mine læber
og berøringer langs ryggen
som viser vejen.