Tag Archives: forskel

Sekstende december

16 Dec

Ritualer

Det normale menneske lever efter helt fast ritualer. I en rytme, der har været gennemspillet tusinde gange før. Formålet er netop IKKE at opleve noget nyt. Der skal ske det sammen, som alle de andre gange. Det er sikkerhed og tryghed, der er formålet. En hverdag uden overraskelser.  En dag som alle de andre.

Hver tid har sine egne ritualer og vaner. Hvis alle normale mennesker bare gentager sig selv og hinanden, og dem der var her i går, hvordan opstår så det nye, og det som er forskelligt fra den evige gentagelse? Der må være nogen, som ikke bare gentager allerede trådte stier, ellers kan intet nyt opstå.

Der er nogen, der ikke er normale, men alle mennesker er normale. Der er nogen, som ikke er mennesker. Det er dem, der ikke er normale. De gentager ikke sig selv.

Vi, de ikke normale, vi dem der ikke gentager os selv, vi umenneskelige. Vi gør det andet. Vi gør ikke ting. Vi vender huden ud. Vi skaber det, som bliver ritualer om tusinde år. Vi er de forudsætningsløse. Det er os. der skaber forudsætninger for et liv, der vil opstå, når alt andet er gået til grunde. Vi er dem, der ikke er her, men vi bliver først i det endnu-ikke.

 

 

Advertisements

Weekly Poetry – uge 46

19 Nov

46:

Mine øjne er åbne igen
efter ikke at kunne se.

Det er øjnene der skiller os fra de andre
særlig et sted som der hvor jeg er lige nu
her er det kun øjnene jeg får lov til at se.

Når først du ser ind i de øjne
må du gøre alt.

 

 

Weekly Poetry – uge 45

11 Nov

45:

Jeg er på vej til et kontinent jeg elsker
helt oppe mod nord
her lader dets afgrænsning og logik til at gå i opløsning
ligesom det gjorde sidste gang meget langt mod syd.

Marokko er ikke engang en del af kontinentet
meget belejligt så vi alligevel kan opretholde forestillingen om Afrika
musikken er arabisk meget mere end den er afrikansk
gad vide hvorfor det arabiske ikke er et kontinent?
måske fordi det arabiske kiler sig symbolsk gennem vores kategorier
ligesom det ligger mellem os og Afrika.

For længe siden opgav jeg at forstå verden omkring mig
der er ingen særlig kontinental puls
kun hverdagen og dens evige forskellige aftryk
derfor rejser jeg på kryds og tværs af det største kontinent
som var jeg en anden Kapuscinski
og fortæller om de helt forskellige mennesker jeg møder.

 

 

Berlin mellem fortid og fremtid

8 Oct

Her er ikke rigtig noget af se. For mange år siden var der en forskel mellem øst og vest. Men millioner af Euros har fået det hele til at forsvinde. Der var engang hvor jeg kunne tage U-bahn og S-bahn på tværs af byen fra Charlottenburg til Marzahn. Midt i byens centrum skar sig et sår. Jeg blev mindet om årtiers stormagtdrømme. Nu ser jeg intet. Jeg har glemt alt det som de blev udsat for. I Marzahn ligger der et kæmpestort shoppingcenter, som var det en af Wallmarts mindre søskende. Jeg føler mig utilpas. Du beskylder mig for romantiske drømme om noget som ikke længer er relevant.

Omkring det næste gadehjørne oplever jeg noget helt andet. Jeg ved, at jeg befinder mig i midten af Europa. Hvad betyder det? Det er noget jeg har konstateret mange gange før. Det er imens jeg er på vej gennem et af de mange sporskift i byens finmaskede trafikale logistik. En ung muslims kvinde med to små børn holder døren til elevatoren for mig, selvom jeg er mindst 20 meter væk. I undergrunden sidder jeg i toget. Ved siden af mig er der en sort mand med en ølflaske i hånden. Han drikker ind imellem af flasken, men for det meste galer han op. Han har en uendelig monolog som ikke lader til at henvende sig til nogen. På den anden side af mig sidder en sort kvinde. Hun lader som ingenting. Der er ikke noget af det, som han siger, som vedkommer hende. Hun er jo også bare på vej hjem. Overfor sidder et ungt par med hinanden i hånden.

dartagnan

Han har lange slangekrøller som var han en D’Artagnan på tidsrejse. Han kigger på den sorte mand uden at kommentere noget af det som bliver sagt. Den sorte mand holder ind imellem en kort pause, hvorefter han fortsætter. Jeg tænker om jeg mon er i New York. Der er ingen grund til at jeg skulle være et andet sted, end der hvor jeg befinder mig, men det er New York der falder mig ind. Jeg er nået til min endestation, og jeg finder hurtigt vej det sidste stykke. De er begge to hjemme, og jeg bliver lukket indenfor.

 

 

Weekly Poetry – uge 39

2 Oct

39:

Det er ikke nok at være på vej
man skal også komme afsted
en indignation over noget
du er for radikal
så er der ingen vej tilbage.

Jeg er færdig med alt
nu bliver det hele en lang gentagelse
kan vi nå til enighed
der er intet vi har til fælles
det er derfor det hedder de andre.

Min fremmedgørelse er ikke bedre end din
jeg er blot et andet menneske
helt forskelligt fra dig
herimellem kan ingen bro bygges
kun accepten af forskel.

 

 

 

Weekly Poetry – uge 37

16 Sep

37:

fine-print-flickr

En helt falder ned fra himlen
med hatten i hånden står vi tilbage og nyser
han bevæger sig med lette skridt gennem skoven
vi har ikke set skyggen af ham
før han pludselig står utildækket foran os
der er ikke nogen sandhed
vi kan ikke forstå ham på den måde.

Vi er urolige
der er noget uafsluttet over den måde han opfører sig på
han ligner ikke noget andet menneske
vi kan ikke lide hans øjne
de blinker
det er et faresignal
der er altid noget der bevæger sig
og et gemt barn i fjerneste afkrog.

Solen er stået op
dagen begynder på ny
vi er ikke på vej noget sted hen
kun et blik i vandet
et sind i oprør
og verden i grus.

 

 

Weekly Poetry – uge 36

9 Sep

36:

Americas
I have seen you from East to West
but the Pacific was nothing like I expected
distance and the shape of waves are incomparable
water is soft and hard.

I do not know what to call you
all the names I have spoken are inadequate
in the wind I hear a whisper
words serving no purpose
can I mention a place without given it a name?

Africas
we speak of you
but there is nothing to speak about
you are still an expression of difference
I have changed my mind
all my attempts to reason have evaporated
let it just be you and me.