Tag Archives: død

Til Christian: VII – ceremonien

14 Nov

DEN EGENTLIGE CEREMONI

Det er blevet november
du ville have haft fødselsdag
i den første uge.

Thåström i Vega
billetter du købte i marts måned
og du beordrede mig om
at være hjemme den aften
fordi du allerede havde købt billetterne
det var uden forhandling
og jeg adlød.

Efter nogle flere rejser på tværs af verden
og hjemme på Vesterbro at vende igen
så står jeg dér
i et tætpakket Vega.

Foran står dine to drenge
de rager godt op i landskabet
så jeg næsten føler mig som en dværg
du har ret
de ligner dig ikke så lidt
den ene mere end den anden
men begge to står de
som du ville have gjort
roligt og eftertrykkeligt
fast og afventende
opmærksomme.

Du ville også have været her
du burde have været her
jeg ved godt at du ikke er her
det er gået op for mig
her i din egen ceremoni
den perfekte orkestrering af dit fravær
som havde du planlagt det selv
en sidste gave, et endeligt farvel
som en æstetisk tornado
jagten på de næste nye aktiviteter
og fingrene vibrerende
det yderste skrøbelige på kroppen.

Alt er som det skulle være
her i en ny tilstand
den etablerede balance
hvor du ikke er
som andet end uendelige cirkler af mental væren
et spøgelse, en engel, gespenst og genfærd i natten
det er okay at du ikke står der et sted
går på gaden eller dukker op
når som helst..
..nej, det er sgu da ikke.. ..okay
du skal da være her
det er sgu da ikke nok at hælde halvdelen af en bourgogne
ud på jorden på en skjult kirkegård
det er lidt ensomt med flasken i hånden

Det er ikke fordi jeg ikke igen kan drikke et glas
og heller ikke glasset er mit ærinde
der er mange andre jeg kan dele musikken med
men det var blevet en vane
så helt enkelt
meget stilfærdigt og konkret
og jeg skal ikke egentlig beklage mig
jeg fik i så rigelige mængder
hvad der var mit.

Kun det evindelige, konkrete
det ligegyldige, tilfældige
betyder noget
der er intet ord
på mine læber
ingen forklaring
kun en uendelig formålsløshed
det jeg savner
jeg mistede intet
er den umulige venten
på det som først opstår
da du ikke længere er

Advertisements

Til Christian: VI – en tilstand

23 Oct

EN TILSTAND AF DU OG JEG

Vi er ikke det samme menneske
alligevel er vi altid det samme sted
du er hvor jeg er
og jeg er lige her
vi er overalt
det er en sindsstemning som jeg ikke
vidste fandtes
hvordan kan et glas vin
have eksistentiel betydning?
først når glasset er tømt
ser jeg dråbernes
gennemsigtighed
og deres knivskarpe kanter
det er blåbærrets farve
sort over rød
en tyk klistret fløde
smurt udover tilværelsens trivialitet
et øjebliks formørkelse
og vores konstante tale
forstummer
et blik ude af stand til at se
jeg har opfundet dette sekund
for at kunne fortsætte
vi har aldrig været her før
for enden af tunnelen
vinker farvel
jeg taler stadigvæk om det samme

 

 

Til Christian: V – fortalte mig alt

29 Sep

DU FORTALTE MIG ALT

Der var intet som var skjult
alt var sagt
vi talte om det nødvendige
alt det almindelige
alligevel var det helt stilfærdigt
der var intet udpenslende
eller dramatisk
over vores samvær
det som blev sagt
var stilfærdigt
næsten tavst
underbetonet og kortfattet
der er ikke mere at sige
derfor kan jeg spørge
om jeg hørte rigtigt?
jeg hørte hvad jeg skulle høre
du sagde præcist hvad du havde på hjerte
nu hvor jeg lader dig genfortælle
hvad du tidligere sagde
ved jeg at du fortalte mig alt
at vi skulle have talt mere om dit hjertes problemer
som andet end kortfattede konstateringer
vil være en omvendt form for nostalgi
og mine forsøg på genopfundne besøg på Malbeck, Bevi Bevi og Dyrehaven
med allerede for længst afsluttede flasker og tømte glas
og selvbestaltede rejser til Etiopien og Berlin
er blot mine egne behov for at leve videre

 

 

Sekstende december

16 Dec

Ritualer

Det normale menneske lever efter helt fast ritualer. I en rytme, der har været gennemspillet tusinde gange før. Formålet er netop IKKE at opleve noget nyt. Der skal ske det sammen, som alle de andre gange. Det er sikkerhed og tryghed, der er formålet. En hverdag uden overraskelser.  En dag som alle de andre.

Hver tid har sine egne ritualer og vaner. Hvis alle normale mennesker bare gentager sig selv og hinanden, og dem der var her i går, hvordan opstår så det nye, og det som er forskelligt fra den evige gentagelse? Der må være nogen, som ikke bare gentager allerede trådte stier, ellers kan intet nyt opstå.

Der er nogen, der ikke er normale, men alle mennesker er normale. Der er nogen, som ikke er mennesker. Det er dem, der ikke er normale. De gentager ikke sig selv.

Vi, de ikke normale, vi dem der ikke gentager os selv, vi umenneskelige. Vi gør det andet. Vi gør ikke ting. Vi vender huden ud. Vi skaber det, som bliver ritualer om tusinde år. Vi er de forudsætningsløse. Det er os. der skaber forudsætninger for et liv, der vil opstå, når alt andet er gået til grunde. Vi er dem, der ikke er her, men vi bliver først i det endnu-ikke.

 

 

Sjette december

6 Dec

Jeg er tørstig
det er ikke vandet i brønden
isen smelter
på overfladen
finder jeg små
giftige korn
inden længe
slår de rødder
op af jorden
skyder onde blomster
de er sorte og røde
en modbydelig tåge
breder sig
stanken .. lugt selv
og dø

 

 

Tredje december

3 Dec

2016-12-03-16-29-38

Fuglene flyver lavt over Strynø
de styrer lige efter mit hovedjeg kaster mig fladt mod jorden
ude over vandet går fugleflokken i et med vandspejlet
mine øjne brænder i aftensolens orange flammer
og langs min ryg løber lange striber af blod
i horisonten kan jeg se skygger af min rygsølje i fuglenes klør
jeg slæber mig hjem ad Møllevejen
havens æbletræer kaster nogle æbler ned
de rammer mig i hovedet
og jeg dør af kulde senere på natten.

 

 

Weekly Poetry – uge 30

29 Jul

30:

Jeg er ikke død
havde ellers vænnet mig til tanken
hverken livet eller døden synes at gøre særligt indtryk på mig
det er med den samme stilfærdige ugidelighed jeg vågner om morgenen
er det her at floden deler sig?

Der er ikke noget i min mave som ikke bør være der
sagt som havde jeg taget beroligende medicin
jeg er lysvågen
tarmenes indhold udtømmes stykke for stykke
en serpentinervej af bløde og kringlende svingninger.

Der har været en bulldozer i mit indre mørke
sand og jord bliver skubbet i alle retninger
afsløringer af små og store sten
guld og diamanter ligger gemt i andre hulrum.