Tag Archives: digte

Weekly Poetry – uge 52

31 Dec

52:

I am on my may again
boarding a transportation device
in late afternoon of New Year Eve
I have been here before
the train from Dar Es Salaam in 2010
I had to stop halfway due to practicalities
this time I intend to go all the way
since it would be very complicated not to.

This is also the end of 52 in 2016
a long journey of writing what ‘s on my mind
one month like the other
does it make a difference?
can I still after traveling the world grasp changing seasons?
is writing an accurate reflection of life?
I will tell you later.

Soon in an airplane over the Mediterranian Sea
the water connecting continents falling apart
maybe not even continents
they have no common identity
but simply pieces of land
it is only the water in the sea
claiming to be an entity of substance.
 

 

Weekly Poetry – uge 51

24 Dec

51:

Eyes in Rabat
I am seeing eyes everywhere
everywhere I look
the eyes of Rabat
eyes to look into
eyes looking at me
magnetic connections
an invitation to think
a pledge to connect
eyes of curiosity
kind and gently eyes
smiling
waiting
what do you want
and what do I want
a slight touch from behind
a hand protecting my eyes in the sun
I can see
you
you and me

 

 

Enogtyvende december

21 Dec

I am going to meet the HEAT
the HEAT will meet me
we are going to expand to unknown temperatures
a snow man will also be part of the equation
it will be a desicion between melting the HEAT
and selling the BEAT.

If you think you have already warmed up
then what you will see coming is a lot
we can not promise you eternal living
but while we are running
the MEAT will be boiling

 

 

Sjette december

6 Dec

Jeg er tørstig
det er ikke vandet i brønden
isen smelter
på overfladen
finder jeg små
giftige korn
inden længe
slår de rødder
op af jorden
skyder onde blomster
de er sorte og røde
en modbydelig tåge
breder sig
stanken .. lugt selv
og dø

 

 

Tredje december

3 Dec

2016-12-03-16-29-38

Fuglene flyver lavt over Strynø
de styrer lige efter mit hovedjeg kaster mig fladt mod jorden
ude over vandet går fugleflokken i et med vandspejlet
mine øjne brænder i aftensolens orange flammer
og langs min ryg løber lange striber af blod
i horisonten kan jeg se skygger af min rygsølje i fuglenes klør
jeg slæber mig hjem ad Møllevejen
havens æbletræer kaster nogle æbler ned
de rammer mig i hovedet
og jeg dør af kulde senere på natten.

 

 

Weekly Poetry – uge 46

19 Nov

46:

Mine øjne er åbne igen
efter ikke at kunne se.

Det er øjnene der skiller os fra de andre
særlig et sted som der hvor jeg er lige nu
her er det kun øjnene jeg får lov til at se.

Når først du ser ind i de øjne
må du gøre alt.

 

 

Weekly Poetry – uge 45

11 Nov

45:

Jeg er på vej til et kontinent jeg elsker
helt oppe mod nord
her lader dets afgrænsning og logik til at gå i opløsning
ligesom det gjorde sidste gang meget langt mod syd.

Marokko er ikke engang en del af kontinentet
meget belejligt så vi alligevel kan opretholde forestillingen om Afrika
musikken er arabisk meget mere end den er afrikansk
gad vide hvorfor det arabiske ikke er et kontinent?
måske fordi det arabiske kiler sig symbolsk gennem vores kategorier
ligesom det ligger mellem os og Afrika.

For længe siden opgav jeg at forstå verden omkring mig
der er ingen særlig kontinental puls
kun hverdagen og dens evige forskellige aftryk
derfor rejser jeg på kryds og tværs af det største kontinent
som var jeg en anden Kapuscinski
og fortæller om de helt forskellige mennesker jeg møder.

 

 

Weekly Poetry – uge 44

4 Nov

44:

Øjne ser
jeg ser, hun ser
vi ser
hinanden.

Blikket slået ned
i en drøm
jeg vågner
hun smiler
håret hviler langs ryggen.

Med åbne øjne
lyset trænger ind
enhver skygge
mørke pletter bliver lyse
håret i panden bevæger sig
et kys
og en venlig hånd mod kinden.

 

 

Weekly Poetry – uge 43

29 Oct

43:

Det er som om fredag bliver til lørdag
det ene udtryk er ikke bedre end det andet
en bevægelse i luften eller skriftens sværte på kroppen
vanddråber bliver til flere og sæben glider mellem hænderne
støvet lægger sig på møblerne.

En porcelænsfigur pulveriserer mod en sort stenflade
den gamle dame græder og fortæller levende om sin ungdom
hænderne ryster
stemmer dirrer
ordenes sagte forstening.

I Bremen for hundrede år siden
en mand og kvinder elsker
de tager beslutninger og rejser bort
et lille hoved og en krop
forvandlet til støv
hun sidder i et køkken
med minder og en knust hoved
mellem hænderne.
 

 

Weekly Poetry – uge 42

22 Oct

42:

En abe går gennem Europa
finder et træ og kravler op i træets krone
finder en mage
de får en mængde unger
ungerne dør
men der findes så mange andre dyr.