Tag Archives: Art

Tyvende december

20 Dec

Traditioner skal holdes i hævd, og i Viborg har jeg to. Det ene er min tagine, som jeg altid laver, når jeg er på Hald Hovedgaard. Altid er måske lovligt voldsomt, da jeg kun har været der to gange. Den tagine er derimod meget særlig, og jeg ville ikke kunne lave præcist den samme noget andet sted.

Det andet jeg altid gør, når jeg er i Viborg, er, at aflægge et besøg på Viborg Kunsthal. Helt sikkert altid et besøg værd. Så gå ikke glip af det. Denne gang var jeg til artist talk med den japanske kunstner, Keiko Kuboki, som har boet og arbejdet der de sidste par måneder. Hun laver abstrakte værker. De starter altid i mere figurative skitser af det, som inspirerer hende. Derefter arbejder hun sig vej mod det abstrakte. Hun arbejder med gamle traditionelle materialer fra Japan. Her viser jeg en lille billedserie fra værkstedet på kunsthallen.

2016-12-15-19-33-52

2016-12-15-19-43-43

2016-12-15-19-43-12

Keikos skitse af søerne i Viborg

Keikos skitse af søerne i Viborg

 

 

Nittende december

19 Dec

Magisk sted med husspøgelse

Jeg har nu igen været et sted, hvor spøgelset er mig virkelig venlig stemt. Det er ikke fordi, jeg ikke har fået fred til at arbejde. Det har jeg i høj grad fået lov til. Og jeg har fået skrevet meget mere end resten af året – næsten, fraregnet sidste gang jeg var her. Ovenikøbet har jeg fået læst én bog per dag i gennemsnit. De fleste af bøger er fra Kapellets bibliotek på Hald Hovedgaard.

2016-12-19-19-49-47

Hvordan kan det egentlig lade sig gør? – og endnu værre, hvad går min tid med derhjemme i privaten til daglig? Langt mere interessant: Hvor kommer magien fra på Hald Hovedgaard? – Er det Peter og hunden, der får mig at falde til ro og synke ind i kunstnerisk speed produktionsmode? Eller er det hun-spøgelset, som fodrer mig med guldstøv om natten?

I der også har været her kan måske hjælpe mig med at opklare mysteriet. Men det er måske et af den slags spørgsmål, der bedst efterlades ubesvaret.

 

 

 

Tiende december

10 Dec

Alle I der konstant mener, at alting er PERFEKT, og som reagerer på hver eneste sætning jeres venner og bekendte siger til jer med et klingende SUPER, hvad har I tænkt jer at gøre den dag I virkelig oplever noget fantastisk – uovertruffen – ekstraordinært – ud over det sædvanlige?

Da vil I opdage, at I har ædt sproget op indefra. Der er ikke mere tilbage at sige. Alt I kan sige er ligegyldighed. Men se, hvem er da der er dukket op der i den fjerneste hjørne? Det er digteren, og han har forudset det hele. Han har gennemskuet for længe siden, at I en dag ville befinde jeg i jeres absolutte miserable tilstand. Derfor har han forberedt sig. Han har i al den tid skabt nye ord og nyt sprog, og det er blevet til en hel del. Nu står han parat til at give jer, hvad i behøver, så I igen kan ånde frit og plaprer løs. Det er ellers netop ham I har bespottet og latterliggjort for at spilde sin tid og lukrere på andres arbejde. Men det er nu ham, der kommer jer til undsætning – og helt uden beregning, fordi han mener at sproget er kvit og frit. Det tilhører os alle ligesom frisk luft og rindende vand.

Så måske I næste gang I ønsker noget at læse i vil lade de sædvanlige parasit-forfattere, kriminal-statister, journalister og biografi-skrivere ligge, som kun jagter ussel mammon og også blot fortærer  sproget uden at give noget tilbage. – og i stedet for henvende jer til digterne og se hvad de dog har at byde på.

 

 

Weekly Poetry – uge 38

22 Sep

38:

We have destroyed everything
every narrative about life comes from the same place
an area surrounded by two rivers
names past on through history.

It is dark
the end of a long route
the direction points towards a hidden wall
a down fall into a swarm of fallen angels.

Can we reset history?
Do we not have the same destiny
if we tell the exact same story all over again
between two rivers not far apart?

A story told
word cannot be unspoken
darkness will prevail
in dried-out rivers
before we return in a thousand years.

 

 

Denne uges digt er skrevet henover min oplevelse med at se forestillingen “Skabelse” på Husets Teater lørdag den 17.september.
SKABELSE
Husets Teater
Halmtorvet 9
1700 København

Spilleperiode: 17. 9 – 15.10 2016
Man-fre kl. 20.00, lør kl. 17.00

www.husetsteater.dk

 

Film – fabulerende smuk poesi

16 May

Meget smukt film-digt om drømmeverdener med død og barndomserindringer. Men også overvågningens tyranni og frygten for luften blander sig i historierne. Det hele oplevet gennem forholdet til en hund.

heart of a dog

Vi bliver præsenteret for et sælsomt drømmeunivers. Hovedpersonen er en hund. Hunden bliver født ud af en kvindes livmoder i filmens begyndelse, men det er ikke en hvilket som helst fødsel. Hunden er på forhånd blevet syet ind i kvinden. Fortællingen drives fremad af Laurie Andersons tøvende stemmen, som ind mellem stopper op midt i sætninger for at mærke efter, før den fuldender den forventede pointe.

 

Amerikansk performancekunstner

Laurie Anderson har været aktiv som interessant og banebrydende performer igennem de sidste 30-40 år. Hun er bedst kendt for multimedia projekter med innovativ brug af teknologi, men hun har beskæftiget sig med række forskellige kunstneriske udtryk som eksempelvis teater og eksperimentel musik.

 

En visuel digtsamling

”Heart of a Dog” betjener sig også af mange forskellige udtryksformer. Filmen er også meget omskiftelig. Den handler om rigtig mange ting. Ind imellem kan man godt bliver meget forvirret og i tvivl om, hvad der egentlig foregår, og hvor vi er på vej hen. Alligevel formår Laurie Anderson at fastholde og bevare koncentrationen. Filmen er som en digtsamling. Den består af en række forskellige elementer med adskilte fortællinger, som tilsammen udgør en fortløbende tematik. Der er forholdet til hunden, men der er også flash tilbage til barndommens erindringer, som bruges til at forklare psykologiske mekanisme og reaktioner hos fortælleren. Midt i filmen er vi helt inden i hunden og ser alt som hunden ville se verden. Kameraet er som hundens øjne, og vi er nede i jordhøjde og lugter os frem. Ind mellem afbrydes fortællingen af referencer til filosofiske citater eller henvisninger til politiske begivenheder. På en helt naturlig måde forbindes overvågning og frygt efter bombningen af World Trade med hundens univers og fortællerens drømmende æstetik.

 

Lou Reeds rystede og rolige sang

Filmen er indrammet af Lou Reeds sang ”Turning Time Around”. Filmen er også dedikeret til netop Lou Reed, der døde for 3 år siden og var Laurie Andersons mand.

Lou Reed selv var også en stor performer. Hans meget sikre stemme, og der var ikke brug for så meget andet. Fans vil huske hans meget minimale virkemidler til utallige koncerter overalt i verden. Kun en mand på scenen, der næsten ubevægelig fremfører sine sange.

 

Den tørre og hæse stemmes glødende æstetik

Det der sammenfatter filmens historier og visuelle æstetik er Laurie Andersons tørre og hæse stemme. Hendes stemme gløder af begejstring for stoffet. Der er konstant en tøvende fremdrift i den måde ordene bliver fremført på. Hun giver sig god tid. Det hele er meget nøgent, rent og skrøbeligt. Hendes tøvende bevægelser i stemmeføringen og åbenhed i fortællingen giver et indtryk er ægthed og ærlighed. Det betyder også at der er meget luft og plads, som giver en følelse af at være budt inden for i hendes univers eller drøm.

 

HEART OF A DOG
– en film af Laurie Anderson

Premiere: 12.maj 2016

Info: www.camerafilm.dk

Filmen har premiere i Grand, Empire, Park Bio, Vester Vov Vov i København, Albertslund Biograferne, Øst for Paradis i Aarhus, Cafebiografen i Odense, Biffen i Aalborg, Nicolai Biograf og Cafe / Film 6000 i Kolding.

Weekly Poetry – uge 15

15 Apr

15:

If you ever have had sex with an artist
you might have caught yourself thinking
does he really love me?
does she at all like me?
or am I just another commodity of inspiration.

Hvis du nogen sinde har kneppet med en kunstner
har du måske taget dig selv i at tænke
elsker han mig rigtigt?
kan hun overhovedet lide mig?
eller er jeg blot endnu et objekt for inspiration

It is very obvious
you can see it without doubt
all the paintings are of you
but when the exhibition opens
your problem arises
the audience will buy you
as any other hooker on the block.

Det er helt tydeligt
du kan se det uden at være i tvivl
alle kunstværkerne er dig
men når udstillingen åbner
får du et problem
publikum vil købe dig
som var du en simpel luder på gaden.

Even worse
imagine if nobody want to buy you
then one day
the artist will forget everything
paint you over
because you have become only a canvas
on top of you will be a new inspiration.

Men endnu værre
forestil dig at du ikke bliver købt
da vil kunstneren en dag have glemt alt
og beslutter sig at male henover dig
som var du et hvilken som helst andet lærred
over på dig vil der være ny inspiration.

 

 

Weekly Poetry – uge 14

8 Apr

14:

Når du ligger og sover
mærker du måske nogle penselstrøg
over ansigtet
det er maleren der arbejder
i ly af mørket.

When you are asleep
maybe you feel strokes of paint brush
on your forehead
it is the artist working
in the shadow of darkness.

Udstillingsplakat for Adholla Rogers udstilling i Underwood Ink den 8. april 2016

Udstillingsplakat for Adholla Rogers udstilling i Underwood Ink den 8. april 2016

 

Hvis du springer op af sengen
kaster dig frådende over staklen
og suger de sidste dråber af blod fra hans hals
kan du roligt lægge dig til at dø.

If you in a moment of pure insanity
throw yourself around his neck
and drain the last drops of life from his throat
then you can peacefully lay down and die.

Når du endelig vågner op
vil du ingenting se på væggen
ikke engang dit eget spejlbillede
kun kunstnerens lemlæstede krop
mellem det snavsede tøj på gulvet
du kan nu kun lægge dig ned
ved siden af mange andre forspildte liv.

When you finally wake up
you will see nothing on the wall
not even your own reflection in a mirror
only the tortured and dissolved body of the artist
between your dirty clothes on the floor
then you can only lay down
next to many other wasted lives.

Du kan også lade som om du sover
og overlade ham til sit arbejde
klistret ind i den fede olie
har du nok svært ved at trække vejret
men ind imellem mærker du en kildren under fødderne
det er en meget tidlig sketch
et forvarsel om din fremtidige eksistens
den morgen vil du vågne
og fortsat drømme om steder i evigheden
omgivet af farver som slet ikke er farver
men se, nu er du blevet en nyt menneske.

You can also pretend to be asleep
and leave him to do his job
pasted into sticky oil
you may have difficulties breathing
but in between you feel a slight tingling under your feet
it is an early sketch
a prediction of your future existence
this morning you will awake
and continue dreaming of places in eternity
surrounded by colours that are more than colour
but see, now you have become a new human being.