Tag Archives: Art

Læs meget hellere en bog

9 Mar

Tiden er inde
til at holde op
med at skrive.

Der er allerede
skrevet alt for meget.

Hvis du tror
du er et menneske.

I et vildfarent overskud
af energi
kaster du dig over papiret
men der står intet
skrevet.

Læs meget hellere en bog.

Du tager den første ned
fra hylden
en af de mange
du aldrig
fik læst
fordi du havde for travlt
med at skrive dine håb-
løse digte.

At læse en bog, tror du nok, er en
ukompliceret
affære
men da du åbner bogen
forstår du
ingenting.

Det er godt nok en bog
og der står også noget på siderne
men du er en ignorant
der aldrig når længere
end første linje.

For at kunne fortsætte
må du
kende andre end dig selv
du må forstå
verden
og kunne hæve stemmen
lade vinen dryppe
og plukke
et bær fra en ukendt
plante.

 

Advertisements

Skriften er patetisk

1 Feb

Jeg er holdt op med at skrive. Skriften er en patetisk meddelelsesform, hvor kvinder og mænd skærer deres hjerter ud og gør blodet til et spørgsmål om liv og død, men derved forbigås pennens længsel og jagt på nye bogstaver, hvor jeg ser hendes hvide sko og følger dem som blind passager.

Meget mere respekterer jeg arkivarens som forbereder forudsætningerne for endnu-ikke virkeliggjorte drømme, eller blot giver muligheder for vores børnebørn liv; en aldeles uselvisk livsførelse.

Jeg foretrækker at skabe skulpturer i hverdagen uden signatur og optegnelser over fantasisyner i fjerne egne af verden – tegnets neutralitet og anonyme fodaftryk. Det er denne betydningsløse formgivning og modellering, der udgør min horisont.

Enhver social identitetsdannelse og selvbiografisk promotion overlader jeg trykt til andre – I vil opnå øjeblikke af berømmelse, men hurtigt være glemt – intet vil have forandret sig. En kort stund vil jeres navn løbe på et reklamebanner, men intet har I bidraget med.

Tænk et øjeblik på, hvorfor det overhovedet giver mening at trække vejret?

Hvis ikke unavngivne malere havde bevæget penslen, ville vi intet kunne se, og foran vores øjne ville kun have været en ugennemtrængelig tåge.

Hvis ikke musikken spillede, ville vi intet høre.

Og hvis ikke digtere havde talt, sagt og skabt nye ord, ville vi intet kunne sige, men måtte forblive stumme, som de døde kroppe i massegravene.

Love Affairs

19 Sep

Brother, brother
this is not the end
and you will be here
in every step I take
even my black shoes
remind me of you
when I go to Malbeck’s birthday
Hans ask me where you are
and says “I have always seen you as a couple”
a dark shadow of pain
is covering my face
I am turning in grief
a silent sound of mercy
I have lost before
this time I am fainting
losing my grip of reality
the woman I love
is afraid
she is in a state of dispair
because she feels my pain
will reduce my love for her
she is once in a life time
just as my friendship
and his death
will make me love her more
I am a cocktail
she said it herself
“I come as a package”
also I am a combination
a mixture of dead evil
positive energy
love and hate
black as white
it is only this man
she loves
from inside darkness
comes my smile
when I make love to her
I sink into invisible wells
of my heart
with unhealed wounds
doors of sorrow and grief
which will always be wide open
I dare tell her things
that will make her
recent me
and I hope
it will make her
love me more

 

 

Tyvende december

20 Dec

Traditioner skal holdes i hævd, og i Viborg har jeg to. Det ene er min tagine, som jeg altid laver, når jeg er på Hald Hovedgaard. Altid er måske lovligt voldsomt, da jeg kun har været der to gange. Den tagine er derimod meget særlig, og jeg ville ikke kunne lave præcist den samme noget andet sted.

Det andet jeg altid gør, når jeg er i Viborg, er, at aflægge et besøg på Viborg Kunsthal. Helt sikkert altid et besøg værd. Så gå ikke glip af det. Denne gang var jeg til artist talk med den japanske kunstner, Keiko Kuboki, som har boet og arbejdet der de sidste par måneder. Hun laver abstrakte værker. De starter altid i mere figurative skitser af det, som inspirerer hende. Derefter arbejder hun sig vej mod det abstrakte. Hun arbejder med gamle traditionelle materialer fra Japan. Her viser jeg en lille billedserie fra værkstedet på kunsthallen.

2016-12-15-19-33-52

2016-12-15-19-43-43

2016-12-15-19-43-12

Keikos skitse af søerne i Viborg

Keikos skitse af søerne i Viborg

 

 

Nittende december

19 Dec

Magisk sted med husspøgelse

Jeg har nu igen været et sted, hvor spøgelset er mig virkelig venlig stemt. Det er ikke fordi, jeg ikke har fået fred til at arbejde. Det har jeg i høj grad fået lov til. Og jeg har fået skrevet meget mere end resten af året – næsten, fraregnet sidste gang jeg var her. Ovenikøbet har jeg fået læst én bog per dag i gennemsnit. De fleste af bøger er fra Kapellets bibliotek på Hald Hovedgaard.

2016-12-19-19-49-47

Hvordan kan det egentlig lade sig gør? – og endnu værre, hvad går min tid med derhjemme i privaten til daglig? Langt mere interessant: Hvor kommer magien fra på Hald Hovedgaard? – Er det Peter og hunden, der får mig at falde til ro og synke ind i kunstnerisk speed produktionsmode? Eller er det hun-spøgelset, som fodrer mig med guldstøv om natten?

I der også har været her kan måske hjælpe mig med at opklare mysteriet. Men det er måske et af den slags spørgsmål, der bedst efterlades ubesvaret.

 

 

 

Tiende december

10 Dec

Alle I der konstant mener, at alting er PERFEKT, og som reagerer på hver eneste sætning jeres venner og bekendte siger til jer med et klingende SUPER, hvad har I tænkt jer at gøre den dag I virkelig oplever noget fantastisk – uovertruffen – ekstraordinært – ud over det sædvanlige?

Da vil I opdage, at I har ædt sproget op indefra. Der er ikke mere tilbage at sige. Alt I kan sige er ligegyldighed. Men se, hvem er da der er dukket op der i den fjerneste hjørne? Det er digteren, og han har forudset det hele. Han har gennemskuet for længe siden, at I en dag ville befinde jeg i jeres absolutte miserable tilstand. Derfor har han forberedt sig. Han har i al den tid skabt nye ord og nyt sprog, og det er blevet til en hel del. Nu står han parat til at give jer, hvad i behøver, så I igen kan ånde frit og plaprer løs. Det er ellers netop ham I har bespottet og latterliggjort for at spilde sin tid og lukrere på andres arbejde. Men det er nu ham, der kommer jer til undsætning – og helt uden beregning, fordi han mener at sproget er kvit og frit. Det tilhører os alle ligesom frisk luft og rindende vand.

Så måske I næste gang I ønsker noget at læse i vil lade de sædvanlige parasit-forfattere, kriminal-statister, journalister og biografi-skrivere ligge, som kun jagter ussel mammon og også blot fortærer  sproget uden at give noget tilbage. – og i stedet for henvende jer til digterne og se hvad de dog har at byde på.

 

 

Weekly Poetry – uge 38

22 Sep

38:

We have destroyed everything
every narrative about life comes from the same place
an area surrounded by two rivers
names past on through history.

It is dark
the end of a long route
the direction points towards a hidden wall
a down fall into a swarm of fallen angels.

Can we reset history?
Do we not have the same destiny
if we tell the exact same story all over again
between two rivers not far apart?

A story told
word cannot be unspoken
darkness will prevail
in dried-out rivers
before we return in a thousand years.

 

 

Denne uges digt er skrevet henover min oplevelse med at se forestillingen “Skabelse” på Husets Teater lørdag den 17.september.
SKABELSE
Husets Teater
Halmtorvet 9
1700 København

Spilleperiode: 17. 9 – 15.10 2016
Man-fre kl. 20.00, lør kl. 17.00

www.husetsteater.dk