Tag Archives: Afrika

Weekly Poetry – uge 52

31 Dec

52:

I am on my may again
boarding a transportation device
in late afternoon of New Year Eve
I have been here before
the train from Dar Es Salaam in 2010
I had to stop halfway due to practicalities
this time I intend to go all the way
since it would be very complicated not to.

This is also the end of 52 in 2016
a long journey of writing what ‘s on my mind
one month like the other
does it make a difference?
can I still after traveling the world grasp changing seasons?
is writing an accurate reflection of life?
I will tell you later.

Soon in an airplane over the Mediterranian Sea
the water connecting continents falling apart
maybe not even continents
they have no common identity
but simply pieces of land
it is only the water in the sea
claiming to be an entity of substance.
 

 

Advertisements

Weekly Poetry – uge 51

24 Dec

51:

Eyes in Rabat
I am seeing eyes everywhere
everywhere I look
the eyes of Rabat
eyes to look into
eyes looking at me
magnetic connections
an invitation to think
a pledge to connect
eyes of curiosity
kind and gently eyes
smiling
waiting
what do you want
and what do I want
a slight touch from behind
a hand protecting my eyes in the sun
I can see
you
you and me

 

 

Weekly Poetry – uge 45

11 Nov

45:

Jeg er på vej til et kontinent jeg elsker
helt oppe mod nord
her lader dets afgrænsning og logik til at gå i opløsning
ligesom det gjorde sidste gang meget langt mod syd.

Marokko er ikke engang en del af kontinentet
meget belejligt så vi alligevel kan opretholde forestillingen om Afrika
musikken er arabisk meget mere end den er afrikansk
gad vide hvorfor det arabiske ikke er et kontinent?
måske fordi det arabiske kiler sig symbolsk gennem vores kategorier
ligesom det ligger mellem os og Afrika.

For længe siden opgav jeg at forstå verden omkring mig
der er ingen særlig kontinental puls
kun hverdagen og dens evige forskellige aftryk
derfor rejser jeg på kryds og tværs af det største kontinent
som var jeg en anden Kapuscinski
og fortæller om de helt forskellige mennesker jeg møder.

 

 

Weekly Poetry – uge 36

9 Sep

36:

Americas
I have seen you from East to West
but the Pacific was nothing like I expected
distance and the shape of waves are incomparable
water is soft and hard.

I do not know what to call you
all the names I have spoken are inadequate
in the wind I hear a whisper
words serving no purpose
can I mention a place without given it a name?

Africas
we speak of you
but there is nothing to speak about
you are still an expression of difference
I have changed my mind
all my attempts to reason have evaporated
let it just be you and me.

Weekly Poetry – uge 35

2 Sep

dragon-34167_1280

35:

Mellem kontinenter
hun fortalte at hun følte en samhørighed
selvom de boede flere tusinde kilometer væk
jeg forstår ikke hvad hun mener.

Måske har jeg aldrig haft den følelse
mænd der går i anderledes tøj vil helst være alene
tanken om Europa frastøder mig
skulle jeg være en mand?
kun et menneske forstår hvad jeg siger.

Hun taler om dem hun sammenligner sig med
de er venlig og elskværdige
ydmyge og bløde
jeg giver hende ret
alle de afrikanske mænd jeg kender
vi venter på at det skal ske.

Jeg er ikke hverken her eller der
den måde jeg bliver tiltalt på
det kan ikke være mig
vi er altid på vej til et sted
jeg er faret vild
i mine egne spørgsmål
om varme og kulde.

 

 

Weekly Poetry – uge 27

8 Jul

27:

Det er ikke sort og hvid
som er den yderste grænse
det er helt andre ting der skiller os ad
hvilken kategori ved jeg ikke
måske blot den forskel
som skaber betydning.

Jeg har ikke glemt hvem jeg er
men det er vores storsind
i en verden
der kun tillader os at afgøre detaljer
vores vilje til at definere nye forskelle
her deles vandene mellem inderlighed og katastrofe.

Du fortæller mig alt
hvad jeg nogensinde har drømt om
et spørgsmål ind imellem
men det er fraværet af forskel
en ydmyg accept
kys på mine læber
og berøringer langs ryggen
som viser vejen.

 

 

Weekly Poetry – uge 8

26 Feb

8:

Jeg rejser til Uganda
ikke
ud af bekvemmelighed
men fordi det er nødvendigt

Jeg har brug for
den friske luft
ved ækvator
men luften er ikke altid frisk
den er også svimlende og ophedet.

Hvordan kan jeg forklare mig selv?
her er ingen forklaringer
jeg er kun et øjeblik i tiden
det er en helt særlig fornemmelse i kroppen
når tiden står stille.

Er jeg mon Kapuscinskis barnebarn?
jeg er hvad han var, går hvor han gik
en hvid mand langt hjemmefra
støvet lægger sig som en tåge
svagt ude af takt med omgivelserne
bevæger han sig som et spøgelse
den skygge han efterlader skaber ingen opmærksomhed
hans færden er uforståelig for de fleste
han er ikke et rigtigt menneske.

Min krop er bare en enkelt detalje
jeg fortæller
om en verden
som måske aldrig
vil eksistere
men det er drømmene
der får os til le
mit mareridt
tilhører dagens lys.

Jeg er tilbage
hvor jeg tidligere har været
her befinder jeg mig i en åndelig ligegyldighed
men hver gang husker jeg lidt mere af mig selv
derfor forestiller jeg mig at være kommet videre
men det er bare mit blod der koger
og sveden i øjnene som skygger for udsynet
mens det kolde vand i glasset allerede er varmt
vandets temperatur siger noget om
hvor du befinder dig
når natten indfinder sig
er alting forandret.