Weekly Poetry – uge 37

16 Sep

37:

fine-print-flickr

En helt falder ned fra himlen
med hatten i hånden står vi tilbage og nyser
han bevæger sig med lette skridt gennem skoven
vi har ikke set skyggen af ham
før han pludselig står utildækket foran os
der er ikke nogen sandhed
vi kan ikke forstå ham på den måde.

Vi er urolige
der er noget uafsluttet over den måde han opfører sig på
han ligner ikke noget andet menneske
vi kan ikke lide hans øjne
de blinker
det er et faresignal
der er altid noget der bevæger sig
og et gemt barn i fjerneste afkrog.

Solen er stået op
dagen begynder på ny
vi er ikke på vej noget sted hen
kun et blik i vandet
et sind i oprør
og verden i grus.

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: