Weekly Poetry – uge 34

26 Aug

34:

Jeg må give fortabt
gamle mænds vanvid har ingen ende
mon de hører hvad de selv siger
de lytter i hvert fald ikke til andre:

Deres talen i øst og vest
pylrer om løst og fast
de må stoppes
men vi sidder alle bare og venter på at de skal falde døde om
døden indtræffes nå vi mindst venter det
men desværre også alt for sent.

Er det mon med vilje?
eller har de blot mistet besindelsen?
Nogle gange tro jeg at de har givet op
efter et langt liv hvor de har gjort andre tilfredse siger de stop
men hvorfor skal det gå ud over netop mig?

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: