Weekly Poetry – uge 8

26 Feb

8:

Jeg rejser til Uganda
ikke
ud af bekvemmelighed
men fordi det er nødvendigt

Jeg har brug for
den friske luft
ved ækvator
men luften er ikke altid frisk
den er også svimlende og ophedet.

Hvordan kan jeg forklare mig selv?
her er ingen forklaringer
jeg er kun et øjeblik i tiden
det er en helt særlig fornemmelse i kroppen
når tiden står stille.

Er jeg mon Kapuscinskis barnebarn?
jeg er hvad han var, går hvor han gik
en hvid mand langt hjemmefra
støvet lægger sig som en tåge
svagt ude af takt med omgivelserne
bevæger han sig som et spøgelse
den skygge han efterlader skaber ingen opmærksomhed
hans færden er uforståelig for de fleste
han er ikke et rigtigt menneske.

Min krop er bare en enkelt detalje
jeg fortæller
om en verden
som måske aldrig
vil eksistere
men det er drømmene
der får os til le
mit mareridt
tilhører dagens lys.

Jeg er tilbage
hvor jeg tidligere har været
her befinder jeg mig i en åndelig ligegyldighed
men hver gang husker jeg lidt mere af mig selv
derfor forestiller jeg mig at være kommet videre
men det er bare mit blod der koger
og sveden i øjnene som skygger for udsynet
mens det kolde vand i glasset allerede er varmt
vandets temperatur siger noget om
hvor du befinder dig
når natten indfinder sig
er alting forandret.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: