Weekly Poetry – uge 6

22 Feb

6:

Et sværd svinger gennem luften
og hugger et stykke af min skulder.
I min anden hånd tager han noget
som han mener, vil bringe ham lykke,

Måske er han blot et fatamorgana i ørkenens tørre sand.
Han forsvinder ligeså hurtigt igen
ned i en lavt voksende sump
hvor hans krop for altid vil være min egen overlegen.

Min nøgne krop vandrer nu i solens fugtige varme.
Her er vi alle lige?
Uden for træernes forgrenede rødder
er jeg befriet for enhver frygt.
Min krop har overtaget en del af ham
og bærer hans øjne og sværdet i hånden
med mig hvor jeg går.

Et mærke
grænsen for frihed
min tryghed skærer sig
ned midt gennem kødet.

Jeg ved ikke
hvilke af mine arme og ben
som er på den rigtige side af loven.
Måske er det ikke min afgørelse?
Vi er alle skrøbelige
heller ikke mit hjerte er hævet over enhver tvivl
mit blod er som alle andres.

 

(skrevet den 13.februar, men udgivet senere pga. besværligheder med adgang til internettet i Shinyanga syd for Mwanza i Tanzania)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: