Weekly Poetry – uge 4

29 Jan

4

Det var de små fingre i  min hånd
den fine antydning af tryghed
en porøs og skelsættende begivenhed

Hun kiggede op på mig
som var jeg det eneste menneske i verden
der var ikke nogen tvivl
den tillid hun omsluttede mig med
da hun kastede sig fra fjerde sals højde
og landede i mine arme

Jeg slugte hendes lille krop
som var den en del af min egen
den kunne ikke røre sig
uden at berøre mig
det er hendes lunger der får mig til at trække vejret
mit hjerte slår kun fordi blodet pumper i hendes årer

Den dag hun forsvandt døde jeg
mit hjerte holdt på med at slå
lungerne klappede sammen
jeg lå ubevægelige i vandkanten

Da vi igen sad overfor hinanden
hun drak juice og jeg lyttede til en voksen kvinde
følte jeg ikke noget særligt
kun en helt almindelig dag med solskin
jeg var genoplivet fra de døde
vandet havde løftet mig op fra stranden
og skyllet mig ind over land

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: