Øjne jeg aldrig glemmer

28 Feb

Hendes øjne glemmer jeg aldrig
søndag morgen tidligt
det er ikke lyst.

Jeg tager hende derhen hvor hun vil
vi taler, hun fortæller om veninder
og sine stiletter.

I dagene derefter
fortryder jeg
ikke at have bedt om lov
til at se de så omtalte
høje hæle.

Jeg undlader
at fortælle
om mine egne sko.

Du må aldrig
risikere at tage lyset
fra den kvinde
du begærer.

Men jeg havde
slet ikke noget mål
med hende.

Først da jeg så hendes øjne
og oplevede hvordan de bandt mig og hende
tæt sammen
vidste jeg
at kunne elske
kun kende.

Først lang tid senere
kom jeg igen til mig selv.

Meget tidligt søndag morgen triller jeg forbi Hotel D’Angleterre og videre til busstoppestedet ved metroen på Kongens Nytorv. Når der er alt for mange taxa’er på række i Gothersgade, kan det være en god idé at køre rundt om torvet – og hvis der ikke lige er en bus i sigte, er der ofte en kunde ved busstoppestedet. Denne morgen er ingen undtagelse. En kvinde vifter mig ind. Jeg tager hende med, intetanende, hvilken udsøgt fornøjelse det vil blive at køre hende til Amager. Bagefter kan jeg slet ikke forstå mig selv uden. Jeg opfører mig selvfølgelig uhyggeligt professionelt. Lige inden hun stiger ud af bilen, mærker jeg hendes bestemte og klare øjne, der hviler på mit ansigt. Selv en uges senere fornemmer jeg stadig den hinde, de har spundet om mit sind, som var hun en beskyttende engel sendt fra himlen.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: