Litterære steder

17 Jan

For længe siden – engang for mere end et år siden, tror jeg – skriver Egon Clausen en lille notits i Forfatteren (3-2012) om at blive synlige for hinanden. Det var en let skjult reklame for Den Røde Sofa – et oplæsningsarrangement afholdt af Forfatterforeningen ude i byen.

P1040359

Egon Clausen undrer sig over fremmødet og spørger om danske forfattere kun interesserer sig for sig selv og deres egen verden.

Svaret er (selvfølgelig) et rungende JA. Det kan man forsikre sig om ved at kaste et blik rundt i byen. Der findes en (næsten) uendelig række af oplæsninger. Mange af dem er tilbagevendende måned for måned. De fleste har deres specifikke publikum. Det fungerer næsten som fanklubber for de forfattere der læser op og arrangørerne. I en del tilfælde er det forfattere, der er arrangører. Man kan næsten fristes til at sige, at enhver forfatter på vej med respekt for sig må have sit eget oplæsningsarrangement. De mere etablerede forfattere behøver ikke at benytte sig af denne type community-promotion.

Hvis man gør sig den anstrengelse at besøge de mange oplæsninger, vil man finde ud af, at man er meget alene med sin interessere for, hvad der sker bredt i det litterære miljø. De fleste forfattere interesserer sig kun for dem selv og deres egen oplæsning; allerhøjst kommer de for at se deres nærmeste forfatterkolleger læse op. Publikum har ikke meget større udsyn. De kommer typisk til ganske få oplæsninger, som falder i deres personlige smag og bekræfter deres præferencer. Måske kommer de endda kun for at drikke øl. Oplæsningerne er sociale klubber.

En sammenligning med musikbranchen får alt dette til at give rigtig god mening. Det ville jo være en mærkelig tanke om nogen skulle forvente at musikere løb rundt til de mange koncerter der er over det ganske land. Hvis det da ikke lige er koncerter de selv er med i eller det er koncerter med musikere de samarbejder med i andre konstellationer. At vi skulle være publikum i vores egen branche er absurd. I øvrigt har hverken musikere eller forfattere jo tid til det. Dertil har vi for travlt med at producere vores næste værk.

Der er noget tankevækkende over litteraturens gamle mænd og kvinder, når de i ophøjet selvoptagethed beklager sig over, at alle de andre ikke kommer og hører lige netop dem læse op. Det har jeg aldrig hørt nogen musikere gøre. Det er jo ikke vores kolleger vi skal have opmærksomhed fra, når vi læser op fra vores bøger i det offentlige rum. Det drejer sig om at skabe interesse blandt publikum – og det bedste publikum er IKKE vores kolleger og heller ikke vores nærmeste venner og bekendte.

Vi må komme ind i kampen og betragte det at være forfatter på linje med at have en privat virksomhed. Ingen iværksætter vil betragte sin familie, venner og bekendte som sine primære kunder.

P1040360

Måske ses vi i korridoren i aften til amerikansk poesi? Klik på billedet og se hvem du kan møde dér i mørket.

God weekend!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: