Til Christian: VII – ceremonien

14 Nov

DEN EGENTLIGE CEREMONI

Det er blevet november
du ville have haft fødselsdag
i den første uge.

Thåström i Vega
billetter du købte i marts måned
og du beordrede mig om
at være hjemme den aften
fordi du allerede havde købt billetterne
det var uden forhandling
og jeg adlød.

Efter nogle flere rejser på tværs af verden
og hjemme på Vesterbro at vende igen
så står jeg dér
i et tætpakket Vega.

Foran står dine to drenge
de rager godt op i landskabet
så jeg næsten føler mig som en dværg
du har ret
de ligner dig ikke så lidt
den ene mere end den anden
men begge to står de
som du ville have gjort
roligt og eftertrykkeligt
fast og afventende
opmærksomme.

Du ville også have været her
du burde have været her
jeg ved godt at du ikke er her
det er gået op for mig
her i din egen ceremoni
den perfekte orkestrering af dit fravær
som havde du planlagt det selv
en sidste gave, et endeligt farvel
som en æstetisk tornado
jagten på de næste nye aktiviteter
og fingrene vibrerende
det yderste skrøbelige på kroppen.

Alt er som det skulle være
her i en ny tilstand
den etablerede balance
hvor du ikke er
som andet end uendelige cirkler af mental væren
et spøgelse, en engel, gespenst og genfærd i natten
det er okay at du ikke står der et sted
går på gaden eller dukker op
når som helst..
..nej, det er sgu da ikke.. ..okay
du skal da være her
det er sgu da ikke nok at hælde halvdelen af en bourgogne
ud på jorden på en skjult kirkegård
det er lidt ensomt med flasken i hånden

Det er ikke fordi jeg ikke igen kan drikke et glas
og heller ikke glasset er mit ærinde
der er mange andre jeg kan dele musikken med
men det var blevet en vane
så helt enkelt
meget stilfærdigt og konkret
og jeg skal ikke egentlig beklage mig
jeg fik i så rigelige mængder
hvad der var mit.

Kun det evindelige, konkrete
det ligegyldige, tilfældige
betyder noget
der er intet ord
på mine læber
ingen forklaring
kun en uendelig formålsløshed
det jeg savner
jeg mistede intet
er den umulige venten
på det som først opstår
da du ikke længere er

Advertisements

Til Christian: VI – en tilstand

23 Oct

EN TILSTAND AF DU OG JEG

Vi er ikke det samme menneske
alligevel er vi altid det samme sted
du er hvor jeg er
og jeg er lige her
vi er overalt
det er en sindsstemning som jeg ikke
vidste fandtes
hvordan kan et glas vin
have eksistentiel betydning?
først når glasset er tømt
ser jeg dråbernes
gennemsigtighed
og deres knivskarpe kanter
det er blåbærrets farve
sort over rød
en tyk klistret fløde
smurt udover tilværelsens trivialitet
et øjebliks formørkelse
og vores konstante tale
forstummer
et blik ude af stand til at se
jeg har opfundet dette sekund
for at kunne fortsætte
vi har aldrig været her før
for enden af tunnelen
vinker farvel
jeg taler stadigvæk om det samme

 

 

23 Oct

Vi ser udover horisonten
og vi ser længere
ud over kanten
af den tynde streg

 

 

De tavse

23 Oct

Når jeg taler
er jeg ikke
mig selv

Den stemme
jeg bruger
favner
de tusinde
som er tavse

Men de er
ikke længere
tavse

 

 

Til Christian: V – fortalte mig alt

29 Sep

DU FORTALTE MIG ALT

Der var intet som var skjult
alt var sagt
vi talte om det nødvendige
alt det almindelige
alligevel var det helt stilfærdigt
der var intet udpenslende
eller dramatisk
over vores samvær
det som blev sagt
var stilfærdigt
næsten tavst
underbetonet og kortfattet
der er ikke mere at sige
derfor kan jeg spørge
om jeg hørte rigtigt?
jeg hørte hvad jeg skulle høre
du sagde præcist hvad du havde på hjerte
nu hvor jeg lader dig genfortælle
hvad du tidligere sagde
ved jeg at du fortalte mig alt
at vi skulle have talt mere om dit hjertes problemer
som andet end kortfattede konstateringer
vil være en omvendt form for nostalgi
og mine forsøg på genopfundne besøg på Malbeck, Bevi Bevi og Dyrehaven
med allerede for længst afsluttede flasker og tømte glas
og selvbestaltede rejser til Etiopien og Berlin
er blot mine egne behov for at leve videre

 

 

Til Christian: IV – i skyggen

26 Sep

SKYGGEN AF DINE ØJNE

Hver gang mine tanker flyder
dukker du op som en tilstand
en bevægelsen i verden
en lyd i mørket
et øjeblik
den skygge som går forud for mig
sandet i ørkenen skinner
er det dine øjne?
i en pause mellem hendes
anden og tredje orgasme
er du en usynlig ånd?
ikke et trekantsdrama jeg havde set for mig
du forsvinder
kommer og går
et lys der brænder
omflakkende vagabond i vinterens kulde
en vind med let og styrke
det er måske mine egne øjne
en utilsigtet tilsnigelse af tvivl
frygten for at være alene
kan jeg fortsætte herfra?
uden et menneske ved siden af
tæt på og langt væk

 

 

Love Affairs

19 Sep

Brother, brother
this is not the end
and you will be here
in every step I take
even my black shoes
remind me of you
when I go to Malbeck’s birthday
Hans ask me where you are
and says “I have always seen you as a couple”
a dark shadow of pain
is covering my face
I am turning in grief
a silent sound of mercy
I have lost before
this time I am fainting
losing my grip of reality
the woman I love
is afraid
she is in a state of dispair
because she feels my pain
will reduce my love for her
she is once in a life time
just as my friendship
and his death
will make me love her more
I am a cocktail
she said it herself
“I come as a package”
also I am a combination
a mixture of dead evil
positive energy
love and hate
black as white
it is only this man
she loves
from inside darkness
comes my smile
when I make love to her
I sink into invisible wells
of my heart
with unhealed wounds
doors of sorrow and grief
which will always be wide open
I dare tell her things
that will make her
recent me
and I hope
it will make her
love me more